Kristendommens "opfindelser" – del 8

Som jeg skrev i mit indlæg den 15. august med titlen “Hvorfor bruger kristne så meget tid på begrebet ’synd’?” så lovede jeg at komme ind på emnet aflad, samt hvorvidt dette var paulinsk eller katolsk.

Fordom om katolicismen

Der er mange steder en fordom om at den katolske kirke på en eller anden måde skulle være “korrupt” – især i sekter som Syvendedagsadventisterne, Jehovas Vidner m.fl. – men faktisk er holdningen også i et vist omfang videreført siden Reformationen.

Hele diskussionen om hvorvidt katolicismen er kristen eller ej henhører ikke til formålet med dette indlæg. Det er en alenlang diskussion som masser har forsøgt at udpensle, analysere, belyse og forklare. Fælles for alle der har forsøgt er, at de er nået til vidt forskellige konklusioner og aldrig har kunne nå til enighed.

Aflad, bod, restitution/genoprettelse

Når vi i dag hører ordet “aflad” og “afladsbreve” så er det ikke ord vi bruger hver dag. Princippet er, historisk, at man kunne købe sin tilgivelse fra kirken i form af afladsbreve. Pengene ved dette salg indgik i den katolske kirkes arbejde, og man kunne nærmest sige det var en fuldbyrdelse af ordsproget “den enes død, den andens brød” blot at “den enes synd til alles gavn”…. 🙂

Spøg til side. Ikke desto mindre er det en fordom som mange protestanter (og sektmedlemmer) bruger som kritik af katolicismen. De glemmer i farten hvorledes deres egen Paulus faktisk selv fremhæver økonomi og penge i sin omtale af kristen handling:

  • Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet.” (Rom 12:6-8) — når gavmildhed fremhæves tilstrækkelig tit er der nogle der giver endnu mere pga dårlig samvittighed
  • og ikke blot det: han er også blevet valgt af menighederne til at være vores ledsager med denne gave, som vi overbringer til Herrens ære og for at vise vores gode vilje” (2. Kor. 8:19) — Bemærk hvordan beløbets størrelse sidestilles med den “gode vilje”…
  • Her tror man nærmest det var en nutidig sektleder der skrev til sin “flok” med ordene: “Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød. I ved jo også selv, filippere, at i evangeliets første tid, da jeg drog bort fra Makedonien, var der ingen anden menighed end jer, der stod sammen med mig om udgifter og indtægter. Også i Thessalonika sendte I mig indtil flere gange, hvad jeg havde brug for. Ikke at jeg stræber efter gaven, men jeg stræber efter det udbytte, som tæller godt i jeres regnskab. Jeg har modtaget det hele og har nu rigeligt. Jeg har mere end nok efter at have modtaget jeres gave af Epafroditus, en liflig duft, et kærkomment offer, Gud til behag. Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.” (Fil. 4:14-19)

Som jeg tidligere har beskrevet er det nogle elementære psykologiske aspekter der er i spil. Giver man folk tilstrækkelig mange gange den samme bemærkning kan den godt være sagt i en helt anden forbindelse men kan pludselig vække til association.

Så næste gang du hører, at aflad ikke er kristent så prøv at spørge om disse skriftsteder… Mange vil aldrig have læst tingene i dette perspektiv og endnu flere vil aldrig have tænkt over det, fordi de alene gentager det de har hørt.

Leave a Response