Betingelsesløst
Når man læser de kristnes skrift så undres man over kristne gerne taler ganske meget om “betingelsesløs kærlighed” og “betingelsesløs tilgivelse.” Det betingelsesLØSE fylder meget i kristnes retorik, men hvad sagde ham Paulus i grunden om dén sag?
Se på 2. Korintherbrev 5:14-15 hvor der står: “Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.”
Man aner næsten musketer-agtige ambitioner i dette krigeriske sprog: “når én er død for alle, er de alle døde“, men hvad er det ham Paulus prøver på? Når han andre steder (heriblandt Galaterbrevet) taler så meget om nåden, tilgivelse m.v. og dernæst går videre til at blande død sammen med “Kristi kærlighed tvinger os“, så sker det udelukkende af en eneste grund…..
Har du gættet det? Hvis nogen kan opsætte betingelserne ved at gøre alle andre betingelser ugyldige, så er skridtet ikke langt fra den totale overgivelse af indstilling og værdier. Derfor ses der store fejl i den begrebsmæssige kongruens i et forsøg på at tryllebinde folk i skrifterne.
Når skrifterne åbenlyst modsiges af Loven “så nedbryder man da bare Loven” synes at være holdningen.
Værst af alt er at alle de uforståelige dogmer netop er formuleret så kryptisk i et forsøg på at fastholde den troende der jo – bevares – skal være ydmyg overfor skrifterne….. og så starter glidebanen.
Dét er værd at huske næste gang du hører folk tale om kristendommen.