Hvad er fred?

Når man læser en kristen beskrivelse af det muslimske “fredsbrev” [ref: http://www.religion.dk/artikel/264360:Blogs–Religionerne-kan-bidrage-til-fred-], så kan man godt få den tanke at flere troende slet ikke ved hvad begrebet “fred” egentlig betyder.

Især når man siger: ”Hvis muslimer og kristne ikke kan leve i fred, så bliver der ikke fred i verden…. Vor fælles fremtid er på spil. Verdens overlevelse er måske på spil” så undgås det – meget behændigt – at nævne jødedommen. Historisk kunne man lige så let som begrebet “fred” mistænke at det historiske perspektiv omkring krige og aggressioner – på samme måde – er undgået visse personers opmærksomhed.

Hele fredsbrevet kan læses herfra: http://www.timesonline.co.uk/multimedia/archive/00218/Open_letter_from__M_218459a.pdf

Fred

Shalom og Salaam Aleikum er begge sproglige hilsner med ønsket om fred, ganske som man på latin har: “Pax Vobiscum”

Et er, at ønske hinanden fred, men fred er også samhørighed (på trods af forskelle), tolerance (over for hinandens forskelle) og accepten af andres ret til at tænke, tro og mene anderledes end én selv. Tvangs-konverteringer er, indrømmet, noget man har set i katolske kredse [for mange hundrede år siden dog], men også halshugninger fordi man måtte have været uenig med nogle muslimske grupper er ikke ligefrem noget tegn på tolerance, forståelse eller fred. Den slags klar tale er normalt noget der får visse personager til at søge voldelige metoder og retssager fordi selvsamme kræfter gerne vil undgå en FRI og ÅBEN diskussion om fakta.

Så hvis der virkelig er nogle der søger fred, så må alle historiske fakta på bordet, og tingene må diskuteres fordomsløst, for ellers er vi tilbage til at dunke hinanden i hovedet med hver vores skrifter, og så kommer vi aldrig videre.

Hvis ikke man kender sin historie er der en fare for, at den gentager sig

Derfor: hvis vi gerne vil undgå at gentage de fejl der er sket igennem historien så må ALLE PARTER være åbne over for tanken om en åben og ligeværdig dialog.

Sandsynligheden for at dét nogensinde kommer på bordet er meget lille fordi alt for mange vælger en stil som intet løser. Hvis der skal skabes en seriøs åbning så kræver det en dagsorden hvor alle kommer til orde.

Jeg har tidligere deltaget i et studiecenter hvor modparten var dygtig til at forklare hvad man selv mente, tænkte og troede. Man lyttede ikke til modparten, så igen: sandsynligheden er meget lille for at det nogensinde kommer på benene.

Leave a Response