Hvorfor skulle religion blive videnskab?

Det er underligt at se den store fokus nogle kristne lobbyister har lagt i at få gjort religion til videnskab. Et begreb som “Intelligent Design” er skalkeskjul for kreationismen, som nogle altså har forsøgt at udvide fra alene at blive lært i religionsundervisningen til også at skulle ind i f.eks. biologi.

Interesserede kan læse mere om Europarådets seneste votering herom her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/263665.

Religion på religionens præmisser

Desuagtet at nogle blandt os har en trosmæssig holdning til tingene, så er det en farlig kurs at ville sammenblande felterne i forhold til fagene i grundskolen. En lærer kan glæde sig over hvis en elev kan parallelforskyde sine indtryk fra et fag ind på et andet, men undervisningsteknisk er det en dårlig idé at blande primærfagene.

“Hvorfor så det?” kunne nogle finde på at spørge…
Fordi hvis du er fysiklærer vil dit førstefag som regel være fysik, men kan sagtens være matematik som supplerende eller “bifag”. Du behøver slet ikke interessere dig for religion for at undervise i fysik, fransk, engelsk, dansk, biologi whatever. Men hvis fagene blandes før seminarierne får ændret på lektionsplaner m.v. så vil man ikke få det fulde udbytte ved skolingen af børnene.

En forældreopgave
Jeg er afgjort tilhænger af det franske system – hvor tro og samfund blandes helt bort fra hinanden. Det er, med andre ord, en PRIVATSAG. Privatsager er noget hjemmene selv må afgøre. Ligesom muslimer sikkert vil sørge for en muslimsk skoling af sine børn, så må det være mindst lige så privat om man opdrager sine børn med et katolsk, protestantisk, jødisk eller buddhistisk perspektiv.
Det med at kaste religionen ind som en “skolerne-skal-lære-dette” er en bortkastelse af forældrenes eget ansvar for at lære sine børn at blive selvstændigt tænkende individer. Hvem siger de behøver at gå samme vej som man selv gør?

Udvikling frem for tilbagegang

Det er meget vigtigt at vore nye generationer lærer at blive meget selvstændige. Deres dygtighed vil afgøre hvor godt de vil klare sig i årene fremover. Dem som ikke får en god skolegang får ikke mange chancer i det globale samfund vi har.

Jeg forstår godt, at nogle derfor – fejlagtigt – har troet, at man ved at blande religionen ind på skoleplan kunne skabe en stabilitet. Ikke desto mindre skal stabiliteten komme fra hjemmene, og det er i familierne at grundstammerne for såvel en god åndelig, moralsk og etisk forståelse opbygges. Nogle vil forsøge at løbe fra dette faktum, men det gør ikke realiteterne mindre virkelige.

Eskapisme duer ikke – uanset hvilke ord dette iklædes….. 🙂

One Response to “Hvorfor skulle religion blive videnskab?”

  1. […] jeg den 25. oktober 2007 i indlægget “Tanker midt i et folketingsvalg” [ref: http://www.blunck.dk/kristendommens_mangler/?p=41%5D kom ind på emnet spærregrænsen, […]

Leave a Response