Danmark – en “kristen” illusion?

Når nu danskerne gerne reklamerer med sin kristne overbevisning, så kunne jeg godt tænke mig lige at dvæle lidt ved om der er tale om “tom ideologi”, “naiv godtroenhed” eller ganske simpelt “dobbeltmoral”…

Om at dømme

Kristne vil hastigt nævne skriftstedet om ikke at dømme for ikke selv at blive (for)dømt [med baggrund i Matthæus kap. 7], men glemmer lynhurtigt hvor dobbeltmoralsk vores samfund egentlig er. Vi taler gerne om tilgivelse og resocialisering for forbryderne, men hvem taler ofrenes sag?
Hvem TØR stå fast ved kravet om, at retfærdigheden sker fyldest?

Et nyligt eksempel

Da vi kom hjem fra ferie i Frankrig opdagede vi at der havde været indbrud på bopælen. Politiet ankom, noterede lidt, men tog alene fingeraftryk af ruden der var afmonteret i hoveddøren. Resten havde – for at sige det mildt – ikke deres interesse, hvilket støder vores retsbevidsthed.
Hvorfor overhovedet bruge tid, energi, benzin til bilen og papir på noget som åbenbart ikke optager et “kristent” retssamfund særligt? Før nogen tror dette er nyt, så kunne vi såmænd også nævne indbruddet da vores Toyota engang i 2002 blev stjålet mens vi boede oppe i Slagelse. Dengang havde forbryderne adskillige forhold efter sig allerede få måneder efter denne hændelse – og den ene (som ifølge anklageren havde brudt låsen op) havde dusinvis af fortilfælde bag sig. “Løsladt efter endt afhøring”…

Forbudt at stille krav?

Som samfund er det værd at notere sig hvordan ligegyldigheden som netop starter med at man fjerner MULIGHEDEN FOR og EVNEN TIL at dømme retfærdigt. Retfærdighed bunder reelt i “et øje for et øje og en tand for en tand”. Som der står på Byretsbygningen inde i København: “Med LOV skal LAND bygges”. Princippet er rigtigt, og det er på tide at de kristne selv begynder at overveje om baggrunden for deres ideologi bunder i Skriften eller om ikke snarere at ham tømmerdrengen skulle holde sig til tømmeret.

Lad Loven blive behandlet af dem som kender til loven og som – fundamentalt set – står fast ved at lov skal holdes. Vi har alle begået fejl i vores fortid, men kun et fjols vedbliver med at gentage sine dumheder. Det gælder uanset hvilken type dumhed der er tale om. Alle vaner kan brydes, hvis man bevidst VÆLGER at lade retfærdighed få sin rette plads frem for en naiv stræben efter at “håbe” på at forbryderne pludselig bliver bedre, “ser lyset” eller hvad de kristne ellers kalder sine lysende indfald. 🙂

Leave a Response