Folk bruger begreber som kristne, muslimer og jøder ganske unuanceret. Ganske som nogle ikke kender forskellen mellem de røde partier og de blå partier – som selv inden for egen ‘fløj’ er vidt forskellige – og i dét perspektiv bliver det næsten umuligt at skabe løsninger.
Det har næppe undgået nogens opmærksomhed. 🙂
Imidlertid er der stor forskel mellem at kende nuancerne, og så at bruge dem. I forhandlingssituationer er der mange der farer frem uden at kende den kultur de forhandler med.
Det svarer lidt til at fare frem på en fransk restaurant, knipse med fingrene mens man højt siger garçon…
Folk uden historisk viden vil lige så gerne skabe resultater i lande med århundredlange konflikter. Helt lige så umuligt så længe begge sider skråler uden at lytte til hinanden.
Mere om det sidste når jeg er færdig med den bog jeg snart går i gang med, som jeg fik til anmeldelse fra forlaget Scandinavia. 🙂