LovLØShedens paradigme

I en tid hvor alle forsøger at komme med patentløsninger på hvordan ungdomskriminaliteten løses, så er der kun én konklusion der holder. Vi finder den i Ordsprogenes Bog 22:6 hvor der står:

Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.

Endvidere ser vi i vers 17-19:

Vend øret mod de vises ord og lyt, ret din opmærksomhed mod min kundskab,
for det er dejligt, når du bevarer dem i dit indre, lad dem altid være rede på dine læber;
for at du kan sætte din lid til Herren, gør jeg netop dig bekendt med dem i dag.

Det er yderst vigtigt at forstå at tilskyndelse er at VISE VED SIT EKSEMPEL – ikke bare sige ét og så gøre noget andet.

Vi har fået en generation af mennesker, som tror det nærmest er en samfundsopgave (typisk tror mange det er skolen) at skabe almen dannelse. Spise pænt, tale pænt, gode manerer m.v.

Det kan ikke undre, at resultatet nu viser sig i et samfund hvor alt for mange gør oprør mod den slags. Vi har selv lagt grundstenene for den negative adfærd ved vores mangel på ansvar for egne handlinger.

Så længe dette ikke står krystalklart i vores opmærksomhed bliver det svært nogensinde at ændre kurs.

God weekend til alle.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *