Det at være jøde indbefatter stor respekt for Guds Lov. Når du ser dig omkring i den jødiske verden vil du opdage, at der er respekt om Toraen – Guds lov. Det er ikke en bog med forslag, men bud – mitzvot.
I Matthæus 5:21-22 læser vi: “I har hørt, at der er sagt til de gamle: […] Men jeg siger jer…” Sådanne udtalelser findes overalt i det såkaldte “nye testamente” som kristne mener er inspireret. Du kan se gentagelser i vers 27-28 og 31-32 m.fl.
Ingen jøde ville nogensinde tale på den måde Jesus citeres for at tale om Loven. At sætte sig selv op som en lov for sig selv ville være tæt på blasfemi – i hvert fald viser det stor despekt for Guds Lov.
Det historiske perspektiv
Da jøderne oprindeligt vandrede i ørkenen i 40 år var det ikke fordi de manglede en GPS som nogle sarkastisk har sagt i denne moderne tidsalder. Det var fordi de havde forbrudt sig mod Guds lov. Han gav dem en god lektion i det at adlyde, og alligevel kan vi læse i 2. Mosebog kapitel 32 om guldkalven der blev rejst. Gud lader sig ikke holde for nar, og det har været forrest i alle jøders bevidsthed lige siden de kom ind i det forjættede land, at Loven skal adlydes.
Når tingene ses i dét perspektiv er det ret tydeligt at Jesus ikke havde den fornødne respekt for Guds Lov – og følgelig ville han aldrig kunne anses for at være jøde. Hvis han havde levet i dag ville han være latterliggjort som vantro – og sikkert også indlagt på en mentalinstitution. Enhver der vover at påstå: “den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det” (Matthæus 10:39) ville blive anset for suicidal efter vores målestok.
At kalde sig for Guds søn er lige så underligt, og der er mange antydninger af forhøjet selvcentrering der ville passe på folk med en mental sygdom.
Selvom nogle finder dette stødende, er jeg nødt til at sige, at det kan være svært at tro på udtalelser der går så tydeligt imod fornuft som dem der læses i de græske skrifter når det sammenlignes med Guds ord i de hebraiske skrifter. Uanset om en person erklærer sig for jøde, så betyder det ikke, at vedkommende virkelig er det. Det er et af de dilemmaer som kristne personligt må forholde sig til. De må tro hvad de vil, men denne tro ændrer ikke på hans status som utro i forhold til Toraen.