Mest overraskende er den KURS som aftalen peger på. Det er nemlig et voldsomt problem, som Jan Carlsson også i sin tid prøvede at ændre på med sine principper om at rive pyramiderne ned, at man stadig har en fredning af piloterne som del af virksomhedens strategi.

Det er ufatteligt dyrt at gøre et fly klar til flyvning i SAS regi. Her skal man nemlig ikke nøjes med at videreuddanne piloterne til nye kabiner. Nej, man piller sørme indmaden ud og installerer en standard-kabine, og denne er identisk i ETHVERT SAS-fly. Den slags ting udgør en væsentlig trussel for SAS’ overlevelse. Der er ikke revet nogen pyramider ned, men der er tværtimod bygget nye, fordi der nu er kommet et ensidigt fokus på kabinepersonalet, hvorimod andre personalegrupper går helt fri.

Så er spørgsmålet jo også hvorvidt man overhovedet kan forvente en lavere løn med det arbejdspres der pålægges de ansatte stewards og stewardesser. De kabineansatte har i forvejen antydet, at SAS-ledelsen famler i blinde.

Der er ikke mange håndværkere som ville bryde sig om kun at have fri i ti weekender om året, og det samme gælder nogle af de tider som udgør flyvevagter med overnatninger i Langtbortistan og flere dage væk fra familien. Det glemmer folk når de hører om en løn på 25-28.000.

Men kursen og strategien er farlig, for nu er der mange som spiser argumentationen om høje lønninger som eneste grundlag for SAS’ udfordringer. Jeg vil sige det omvendt, for jeg har også tidligere haft SAS-aktier som del af min pensionsportefølje. Dér hvor strategien har været forkert har været i planlægningen af de ruter man ville flyve (og byde på). SAS må leve med den fri konkurrence ganske som de andre store flyselskaber. Men vi hører aldrig Lufthansa eller Air France pive i samme omfang.

Lufthansa flyver ruter der er økonomisk rentable, og så kan lavprisselskaberne sejre sig selv ihjel på de mindre rentable områder. Vi så det dengang Sterling underbød alle andre. De knækkede nakken, og gendannede sig under andre faner. Det er en dårlig strategi rent markedsføringsmæssigt at satse på prisen alene. Service er et langt bedre parameter, som kan justeres til at passe til kunderne, og man kunne gøre meget for at undgå den kedelige sandwich eller dovne bolle. Servering af et ordentligt måltid – ikke nødvendigvis stort, men gerne lækkert – kan give et øget salg af drikkevarer. Den slags strategier ville vise, at SAS var parate til at tænke i nye baner, men det er muligvis for sent.

Mest sørgeligt er dog den tendens, at vi skulle poste yderligere penge i SAS. Den danske stat må erkende sit tab, og så må ledelsen for SAS til at tage skeen i den anden hånd. Se at få revideret strategien så det igen bliver et rentabelt firma. Så vil jeg påstå, at langt færre ruter sagtens kan blive langt sjovere, rent indtjeningsmæssigt.

Men så må SAS nok også være forberedt på en bonusordning når udviklingen ER vendt.

God weekend.

Faste læsere vil vide, at jeg på et tidspunkt udgav “Linux Nyhedsbrevet” — de første 11 numre kan læses herfra: http://www.blunck.dk/linux/. Dengang sagde jeg min ærlige mening om Ubuntu, og jeg erkender, at jeg ikke har prøvet det siden de første spæde forsøg med Ubuntu. Jeg har prøvet Fedora, og det er en klassiker — på lige fod med Suse Linux — men var nu alligevel mest glad for Mandriva, der var en fusion mellem Mandrake og Connectiva Linux.

Jeg erkender, at version 5.xx af Ubuntu jeg prøvede ligger langt tilbage i forhold til den version 9.10 jeg kan se de nu er nået frem til ifølge http://www.ubuntu.com/, men jeg har aldrig følt noget behov for at lege prøveklud alene for at tilfredsstille andres nysgerrighed. Det forsøg jeg gjorde med min daværende stationære computer mislykkedes med Ubuntu. Jeg havde en masse ting der ikke kunne genkendes, og hvorfor skulle jeg lege videre med at lede efter en masse drivere når både Mandriva og/eller en live-DVD med Suse fungerede straks jeg brugte et af disse to systemer?

Jeg havde en tid hvor jeg nød at nørde med computere. Jeg er nok blandt top-hundrede når det gælder brugen af DOS, og glæden ved selve DOS-styresystemet. Kombineret med WordPerfect 5.1, så kørte det hele altså bare.

Da Y2K kom for snart ti år siden var det problematisk, at nye dokumenter blev gemt med forkert dato, og så gik det den ret naturlige vej, at Windows efterhånden fik overtaget helt. I perioden mellem 1997-1999 legede jeg allerede mest med Windows, og senere Linux.

I starten var det sjovt at lege med forskellige distributioner indtil jeg fandt de fire-fem mest brugbare til mit brug. Det er ikke ensbetydende med det også vil være DINE favoritter, men det er i hvert fald mine, og jeg lister dem som følgende:

1. Mandriva
2. Fedora
3. SUSE
4. Dappix/Knoppix
5. Debian

Hvorvidt andre vil gøre det til et stridsmål at få deres Ubuntu anerkendt er deres helt eget speciale. Jeg deltager ikke i debatten mere, for jeg stoppede min udgivelse af Linux Nyhedsbrevet da interessen på daværende tidspunkt var meget lille. Senere har jeg set, at selv Alt om Data er kommet med på vognen, men danske IT-journalister har haft en meget særpræget holdning til at dække Linux. De ville hellere selv lave fodarbejdet frem for at komme godt i gang ved f.eks. at henvise til det eksisterende Linux Nyhedsbrevet.

Så det endte alt i alt i en masse tid brugt på at skrive et nyhedsbrev jeg selv mener var af en rimelig kvalitet, men som altså ikke blev eksponeret fordi jeg tillod mig at indflette enkelte bemærkninger om Windows.

I dét perspektiv var det tankevækkende, at hele branchen havde travlt med at modtage materiale fra Microsoft som næsten blev viderebragt ordret i flere medier samtidig mens man anså det som “nørdet” at beskæftige sig med Linux. Enhver der har set hvor nem en Mandriva-installation rent faktisk er, vil grine ad de fordomme Linux-folket kæmpede imod.

Jeg gad ikke kæmpe den kamp, og valgte i stedet at fokusere på andre områder, som jeg i dag blogger om. Så er der også mere tid til familie og venner, og dét valg har jeg ikke fortrudt. For vil du vide noget om Linux (så du selv kan skrive om det) kræver det, at du sætter dig ordentligt ind i fordele og ulemper frem for alene at læse et par tabeller, og så skrive et par ord som bagefter skulle give det ud for at være viden om det der skrives om…

Men et styresystem skal passe til brugeren. For den almindelige bruger er der ingen tvivl om, at du lige så nemt kan køre en Linux-distribution med OpenOffice som du kan køre en Windows med Office-pakken. Det sidste vil bare være væsentligt dyrere, og det har offentlige myndigheder heldigvis fået øjnene op for.

Så en del er nået.

Tetris er, ganske som PacMan, en absolut klassiker. Der er tale om et meget enkelt spil — grafisk betragtet. Men altså absolut vanedannende når det gælder om at holde sig væk fra toppen ved at få samlet linjerne så der kommer plads til flere faldende brikker.

Spillet var historisk interessant fordi det også fortalte en del om hele det russiske system. Politisk var kommunisterne slet ikke gearet til at håndtere den verdensberømmelse som programmet endte med at få. Der var kamp om markedsandele mellem Atari og Nintendo, og Mirrorsoft og mange andre edb-firmaer blev nævnt.

Det er sjovt at tænke over, at et spil som blev udviklet så tidligt som juni 1984 faktisk kan være super-populært et kvart århundrede senere. Det er noget af det, som har gjort Tetris så absolut unikt. Der er næppe ret mange her på planeten som ikke har spillet Tetris under en eller anden form.

Vi kan da kun håbe, at hendes samtalebog vil komme til at sælge godt. De borgerlige vil sikkert nyde at mæske sig i hendes perspektiv af begivenhederne, men jeg føler så absolut medlidenhed med en kvinde som er blevet så forskruet som det kunne læses i dag.

I august blev hun citeret for at mene følgende om Aukens bortgang:

“Tanken om, at Svend ikke er her mere, er næsten ubærlig. Hans sygdom var nog­et, der skulle overstås, og så skulle vi vide­re – sammen. Vi har haft vores uover­ensstemmelser, men vi har altid kunnet finde tilbage, og vi har haft et godt forhold,” siger hun.
Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-24120539.html?ss

I dagens udgave af BT står der til gengæld følgende:

Det er ikke en nær ven, der er død.
BT 22/10-09 side 4

Det kan vist ikke blive ret meget mere dobbelttydigt. Ritt taler med dobbelt tunge, og alligevel vil hun nu til at rådgive formanden for det eneste troværdige alternativ til den siddende regering?

Hun må da vitterligt have forladt enhver form for sund tænkning med en så rådden mentalitet som hun udviser. I gamle dage (80′erne) troede jeg virkelig hun en dag kunne blive vores første kvindelige statsminister. Men jo mere jeg hører hendes øh’er og hendes tvetungede tale så er jeg da glad for det aldrig går i opfyldelse.

Ritt laver så mange selvmål at man nærmest ønsker hun ville melde sig over i et andet parti. Sådan må det være når man ender sine dage som den ultimative politiske egoist. Fred være med hende. Hendes exit var ikke køn…

Faktisk er det ganske interessant, for jeg har hørt lidt om andre former for blog-software. Men jeg har til dato ikke hørt nogen beskrive noget som var BEDRE end WordPress. Tværtimod, faktisk.

Både i forhold til blogning og almindelige websider findes der ligeledes mange CMS-systemer. CMS står for Content Management Systems, og betyder egentligt at du – ligesom WordPress – kan skrive tingene ganske som almindelig tekstbehandling, og så tager CMS-systemet sig af konverteringen til internet.

Jeg har prøvet både SPIP, CMSimple m.v., men er aldrig helt tilfreds med kodningen. Synes der har været for mange problemer, særligt med CMSimple. Hvorvidt andre kan bruge CMSimple skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes ikke der er så meget fidus i at have hele hjemmesiden (med undersider) på en lang side som bagefter navigeres via anker-punkter.

Men jeg skal ikke vejlede dem som ikke VIL høre. Hvis de er ligeglade med søgemaskineoptimering (såkaldt SEO) og hvorvidt en side validerer, så er der jo ikke meget at stille op. For min del er det vigtigst at der er en SAMMENHÆNG mellem det gode indhold jeg skriver, og det slutprodukt der kommer frem når jeg trykker på “Publish” (eller “Udgiv” hvis jeg havde brugt den danske version af WordPress).

Hvad du selv synes bedst om er naturligvis et spørgsmål om smag og behag. Jeg vil i hvert fald helst anbefale ting jeg selv bruger, og i den forbindelse er det WordPress til blogs, og håndkodning og/eller redigering af evt. skabeloner hvis jeg begynder med en skabelon til en “almindelig” underside til familiedomænet.

Camping International – Maisons-Lafitte

Når du kigger på campingstedets egen hjemmeside, så er der kun udvendige billeder af deres mobilhomes.

Kilde: www.campint.com – alle andre
fotos er taget af os.

Når du ankommer til stedet så er der smuk service. De har folk på cykel som viser dig hvor du skal bo, og du får mulighed for at nyde flere faciliteter. Udover selvstændigt bad er der også eget toilet i de to store mobilhome-typer. Dog skal det siges straks, at for store mennesker er brugen af toilettet en udfordring. Det er MEGET småt.
De fleste vil næsten foretrække at gå de få meter over til større toiletfaciliteter, men du skal huske at medtage toiletrulle derover. Til gengæld er der dygtige afrikanske kvinder som VIRKELIG laver et flot stykke arbejde. Der er fint rent, og det er absolut noget som vil tiltrække de fleste familier.

Til gengæld skal du være opmærksom på, at enkelte mobilhomes er lidt medtagede. Se blot øverste hjørne af spejlet i badeværelset her:

Det samme gælder ved siden af håndvasken hvor en del af melaminen var gået løs. Jeg reparerede selv dette med kontaktlim – også ved hjørnet af døren ind til børnenes område. Mest af hensyn til at ingen skulle kunne komme til skade. Der går intet af mig ved at lave en lille reparation eller to, men andre feriegæster vil nok gerne vide det, så de er forberedt på det…

HVIS du vælger at besøge campingstedet, så er restauranten ved siden af souvenirshoppen og vaskemaskinerne et besøg værd. Både deres pasta bolognese og lasagnen var absolut et besøg værd. Uanset om du spiser frokost mens du vasker eller en hyggelig aftensmad når du ikke gider køre længere, så er begge dele absolut anbefalelsesværdigt.

Da du kun har 4 gasblus (ingen ovn, ingen elkedel – men dog en kaffemaskine), så er de kulinariske muligheder begrænsede. Du bør således påregne at spise ude, medmindre du altså bare skal have en let anretning. De fleste har nok spist ude til frokost alligevel, og i højsæsonen er det ikke mad de fleste tænker på. Det er til gengæld væske. Der er køleskab med lille frostrum øverst, så du har alle gode muligheder.

Ozoir-la-Ferrière

Til denne ferie var vores stamhotel — Au Pavillon Bleu — ferielukket, men vi kørte alligevel forbi for at se hvordan omgivelserne så ud i Ozoir-la-Ferrière.

Chateau Ferrière

Der er sket meget i området. Særligt på køreturen ud til Chateau Férrière var der kommet en hel del byggeri som slet ikke eksisterede for bare et par år siden. Et område i vild forandring, faktisk. Vi kom for tidligt til at komme ind på selve slottet, men fik da lejlighed til at besøge parken og en udstilling med en del malerier. Vi har taget lidt stemningsbilleder fra parken.

Indgangen til slottet set inde fra parken:

Selve slottet:

En flot løvefigur præger indgangen ved slottet. Vi tog et nærbillede:

Der kommer mere om Frankrigsturen senere.

I år var sommergaven fra vores arbejdsgiver et gavekort på 150,- til Bog & Idé, og da jeg var nede i boghandlen var det dels en meget spændende bog “Forbrydere uden straf” der fangede min interesse da denne var på tilbud til kun 49,95 i Bog & Idé i Dianalund. Jeg er i gang med bogen – over halvvejs faktisk – og det er en super-god bog.

Anderledes ser det ud med Gyldens ølguide, som jeg valgte i en 3. udgave som var nedsat til 99,95 fra tidligere 199,-. Jeg ved ikke specielt meget om øl andet end hvad en almindelig dansker ved om denne kultur… Da bogen pralede med at omtale 740 forskellige øl, tænkte jeg, at jeg måske kunne opdatere en del af min viden, og måske se om der var noget der kunne inspirere til videre eksamination.

Forfatteren er tydeligt uengageret, og jeg forbavses faktisk over hvorfor Gyldendal ikke har fanget selv de mest indlysende fejl. Bogen må være blevet en pengemaskine, og jeg vil absolut IKKE anbefale bogen. En bog som fejler på de mest fundamentale områder inden for øl må anses for at være dumpet, og jeg vil vise to eksempler fra bogen.

Se blot omtalen af Simon Spies’ favoritsted, Vinstue 90, på Gl. Kongevej:

På Simon Spies’ gamle stamværtshus, åbnet 1916, gør man en dyd ud af [at] skænke en fadøl på den “rigtige” måde. Med en speciel tappehane lukkes det at bruge 12 minutter på at skænke 1/2 liter fadøl (øllet er almindelig Carlsberg Fadøl) [...] Det kommer der et tykt lag stift flødeskum ud af og det ligger som et låg på øllet, lige til man når bunden. Om man så synes, at øllet bliver bedre af det må være op til den enkelte.

Enhver som rent faktisk har SMAGT øllet vil forstå, at det ER specielt. Ellers havde de ikke det faste klientel. Forfatteren lader sin egen ringe sans for øl skinne alt for tydeligt igennem, ganske som i beskrivelsen af både Carlsbergs julebryg 47, og i omtalen af Black Gold. Som om det bliver finere af at sable en øl alene fordi han ikke forstår sig på øl. Når jeg – på et tidspunkt – har været bogen igennem, ser jeg frem til at finde ud af hvad han egentlig virkelig godt kan lide, fordi det måske kan give et fingerpeg på om der overhovedet er noget optimistisk i manden.

Eller er det mon kun belgisk eller tjekkisk øl han egentlig bedst kan lide?

Mest forbavsende var, at forfatteren har forbigået at nævne Harboe Ale, men jeg opdagede også hurtigt hvorfor der ikke er den store kærlighed til det vestsjællandske bryggeri (fra Skælskør), for på side 222 kan man læse:

Landets billigste øl kommer ofte fra Harboe, som bl.a. er storleverandør til Netto og andre supermarkedskæder. Listen over bryg er meget lang, men en hel del af mærkerne er identiske bryg med forskellige etiketter.

Jeg vil ikke beskrive yderligere. Hvis du vil kan du måske låne den på biblioteket, men købe den må anses at være et tosset valg, medmindre du har for meget plads på dine hylder. Ryggen er pæn på bogen, men det er vist også det.

Forbrydere uden straf er til gengæld hammerpændende, og jeg kan godt forestille mig der kommer mere om det emne på den politiske blog. Det må du vente spændt på….

Så hvor du andre steder kan vinde 2-4 billetter i mange andre konkurrencer, så kan du altså nu få gavn af prisniveauet i den forstand at gevinsten nu altså er hele TI gange større. Så uanset om det er en forsinket rund fødselsdag eller et snarligt jubilæum så skulle der vist være mulighed for at glæde rigtig mange venner med nogle gode flybilletter. Med den komfort Norwegian leverer er der ingen der kan mærke, at det er billige flybilletter. Flyet flyver lige godt, uanset den egentlige pris på de flybilletter du bruger. Den sandhed er ved at gå op for mange mennesker, og derfor ændrer markedet sig voldsomt i denne tid.

Mob Wars er et sjovt lille spil på Facebook. Jeg har nået level 40, og i takt med dette er der pludselig kommet nye våben, og formuen stiger med samme tempo som i “de gode gamle” mafia-dage. Dengang da politikernes alvidenhed medførte, at mafiaen i USA kunne tjene millioner på “forbudstiden”. Meget identisk har vi jo i dag grænsehandelen, for når staten pålægger os afgifter, så får man jo sine ikke-rygende venner til at tage smøger med hjem fra charterrejsen, ganske som man også lige så godt kan drage ned syd for grænsen når familien besøges i Jylland.

Hvorfor spiller vi? For at nyde friheden, slappe lidt af, og så ellers dyrke det sociale element. Uden spil ville meget ende med det rene arbejde, og derfor kan selv en 7-kabale eller Minestryger være særdeles gavnligt engang imellem.

Der er steder hvor man forsøger at begrænse folks adgang til spil, men hvad skulle der egentlig være galt med en 7-kabale mens man hører damen i telefonkøen sige: “Du er nu nummer XX i køen”? Du får langt gladere medarbejdere ved at lade dem administrere deres tid fornuftigt. En person der ikke holder rygepause kan nok sagtens tillade sig en 7-kabale i stedet for at fyre en time af på 10 smøger…

Virksomheder der censurerer spil vil få svært ved at indføre moderne ledelse, som netop bygger på:

1. frihed under ansvar
2. tillid til hinanden – omend kontrol kan blive nødvendig, hvis folk ikke kan administrere den udviste tillid
3. mulighed for udvikling for de flittige
4. mulighed for geografisk omplacering mellem filialer når medarbejderen ønsker det
5. Anerkendelse af, at glade medarbejdere giver den en ekstra skalle for virksomheden

Så mon ikke der er plads til et enkelt spil i ny og næ uden nogen sure miner?

Hvad er kriteriet for et godkendt indlæg? Jeg behøver ikke nødvendigvis være enig med folk for at godkende deres kommentar. Moderation er IKKE det samme som censur. Dog godkender jeg ikke hvis Svend-Bent (uden navn eller e-mail) skal fortælle mig hvor stor en nar han mener jeg er. Han kunne såmænd sagtens have ret i sin påstand, men det er næppe spor gavnligt at anonyme mennesker kommer med en gang orddiarré, og får stillet taletid til rådighed når de ikke engang har modet til at stå ved sine kommentarer.

Jeg er tilhænger af et demokrati her i landet, og det nødvendiggør også, at vi må forsvare andre mennesker – også selvom vi ikke behøver være enige med dem for at forsvare deres ytringsfrihed. Til gengæld er det vigtigt at huske de spilleregler der gælder i et demokrati. Jeg er vild med kommentarer, men jeg ønsker ikke støj. Min blog er vores præsentation af dagligdags begivenheder. De behøver næppe være stringent afgrænsede til hvad vi fik til morgenmad, men kan også udvide horisonten hos andre som kan følge med i hvad der foregår.

Spam-kommentarer har (meget ofte) kun et af to formål:

• at irritere andre, men skabe backlinks
• at finde genveje til værre sabotage

Tag ikke fejl af de mennesker som surfer rundt for at finde steder de kan ødelægge. En fuldkommen åben installation inviterer næsten til yderligere “leg”, og det er præcis dette mange ikke kan styre. Deres evner er såmænd ganske gode (eller kan være det). Ofte har de dog ikke kunne kanalisere disse talenter i den rigtige retning, og derfor går det ofte galt med at være konstruktiv og kreativ frem for destruktiv.

Hvis den slags mennesker blot læste artikler som den du læser nu, ville de blive glade for indholdet, og tage det som inspiration og motivation til at bevæge sig i en mere opbyggende retning. Til gengæld erkender jeg også værdien i det Britt Malka for nylig skrev på Twitter:

Don’t argue with idiots. They drag you down to their level, and beat you on experience. (27.3.09 kl. 17:25).
Frit oversat: Du bør ikke diskutere med idioter. De vil trække dig ned på deres niveau, og vinde på erfaringen.

Med andre ord: nogle er så dygtige til at MISkreditere, DESavouere og kritisere, men er knap så dygtige til de opbyggende ting. Hvis du som kreativ person begynder at koncentrere din energi om at hjælpe folk som ikke ønsker denne hjælp, så vil du blive trukket ned på et langt lavere pædagogisk plan, og alligevel tabe kampen som, før eller siden, ender i mudderkast.

Det er værd at huske når det gælder spam-kommentarer.