Hængt ud på nettet – et vigtigt program om mobning

Her til aften faldt jeg ved et tilfælde over DR2-programmet Hængt ud på nettet, og var lige nødt til at gå på arkivet på mit smart-tv for at se det helt fra starten af. Det er et meget vigtigt program at se for alle, som har børn. Vi kan gøre meget for at hjælpe vores børn med at kunne navigere online, og samtidig sikre, at det i hvert fald ikke er vores børn som medvirker til den slags.

Når vi hører om at blive hængt ud, tænker de fleste nok på hævnporno, men der findes mange former for cybermobning. Billeder med negative kommentarer, og sågar en hel gruppe på Facebook, hvor man konkurrerer om at skrive negative kommentarer til et billede, og den kommentar som får flest likes bliver sendt til vedkommende.

Når jeg ser reaktionen hos en ung mand, der i forvejen er udfordret med en genfejl, få smidt negative kommentarer i hovedet, bliver jeg altså i tvivl om vi mennesker virkelig er så civiliserede, som vi gerne vil bilde os selv ind…

Helt ærligt!

Man kan ikke bede folk hænge sig, brænde ihjel, mobbe folk på deres tandsæt m.v. HVIS man er et anstændigt menneske!!

Dette er en trend vi SKAL have stoppet, og jeg vil klart anbefale, at alle får sig den svære snak med deres børn om den slags. Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2017 ikke får gjort noget ved dette. Vi har alle prøvet det som børn, og det ER sårende. Vi håber så alle, at nye pædagogiske læremål og det øgede fokus på emnet har hjulpet på det.

Men når man har set programmet, er det ikke ‘kun’ brilleabe og tykke, der bliver sagt i dag. Og det er såmænd slemt nok.

Vi BURDE kunne omfavne hinandens forskelligheder, og favne alle mennesketyper ud fra devisen, at vi ikke har hverken forrang eller forskel mellem hinanden. Der løber det samme blod i alle årer på alle mennesker. Vi SKAL blive bedre til dette.

Jeg håber ALLE vil tage stafetten op, og medvirke til at bedre dette.

Fortsat god aften herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.