Radikal Ungdoms formand har jo ret

Den snart afgående landsformand for Radikal Ungdom, Victor Boysen, har jo ret, når han her til morgen går på Go’ morgen Danmark på TV2 med budskabet om, at der tales FOR grimt her i samfundet i debatter. Jeg har berørt emnet før både her og på den politiske blog…

Man har brug for pauser i politik. Der er utroligt meget, som er rent spin og strategitænkning, og vil man være bare en smule sober i sin kommunikation kan det være en tidskrævende hobby…

Det ville være ønskeligt, hvis alle huskede Clement-princippet om at tale pænere med hinanden. Jo mere uenige, jo pænere Dog virker det som om det er en utopi, for alt for mange er faldet for ideen om, at vi skal kunne tale om alting, og vi skal ikke være ‘for tyndhudede’…

Det som så er sket er, at alt for mange er begyndt at bruge svinere som om det var pænt sprog – og det bør stoppe…

Om jeg tror det nogensinde ændres?

Jeg er ikke naiv, men jeg håber stadig at vi som bloggere kan gøre en forskel, så det italesættes, at tonen skal forbedres. Hvis dem der taler grimt oplever, at vi ikke gider lege med på den negative retorik, er der håb om, at de bliver pænere i deres tilgang til andre.

Helt godt bliver det dog ikke før man generelt taler imod den dårlige tone. Ofte skyldes det frustrationer hos folk med ringe formuleringsevner, men det er ingen undskyldning til at tillade sig at svine andre til.

Jeg håber vi får bedre debatter. Vi kan hver især gøre vores til, det bliver bedre, så hvorfor ikke gøre forsøget?

God weekend til alle

Leave a Response