Fem måneder til jul

Som servicemeddelelse kan vi i dag konstatere, at der er fem måneder til jul. Tiden flyver af sted. Det synes jo ikke at være så længe siden vi begyndte på 2017 – og alligevel nærmer vi os slutningen på børnenes sommerferie…

Det ser ud til, at denne juli måned bliver en af de vådeste – og det tror jeg, de fleste kan nikke genkendende til. Det er godt nyt for charterselskaberne, men næppe specielt morsomt for udlejerne af sommerhuse…

Derfor handler det også om at ryste posen, og nytænke ferier. I hvert fald hvis man lever af turismen. Det kræver, at alle tænker ud af boksen, og det bliver interessant at se om vejret får en effekt på udlejning af sommerhuse i løbet af sommeren 2018…

Jeg vil i dag godt lige nævne, at julekalenderen er skrevet færdig, så I kan alle godt begynde at glæde jer til den første låge åbnes 1. december. 🙂

Fortsat rigtig god aften herfra.

Leave a Response