Køb IKKE elektronik via Wish

I fortsættelse af artiklen med titlen Wish – vær opmærksom ved bestilling af flere varer, vil jeg godt lige dele en oplevelse jeg havde med netop appen Wish da jeg købte en powerbank. Man skal nemlig være opmærksom på, at man KUN har 30 dages indsigelses- og reklamationsret ved køb via Wish.

Det opdagede jeg efter en powerbank som skulle kunne levere 12000mAh holdt op med at fungere efter kun 4 af- og opladninger.

Herhjemme er vi vant til 2 års garanti, men det gælder så absolut ikke når du køber via kineserne gennem Wish.

Man opdager først sådan en fejl når det er gået galt, og så kan det bedre betale sig, at du køber en powerbank nede i din lokale Føtex eller hvor du ellers køber den slags. De er ofte på tilbud, så det at du sparer halvdelen ved at få det sendt fra Kina æder sig hurtigt op, når du kun kan bruge produktet så lidt før du ikke har mere gavn af det, når vi herhjemme netop har 2 års garanti på al elektronik…

Har du også oplevet noget lignende, så smid gerne en kommentar så andre undgår at begå samme fejl.

Rigtig god dag herfra. 🙂

2 Responses to “Køb IKKE elektronik via Wish”

  1. Cyril Malka siger:

    Per definition kan det stort set aldrig betale sig at købe billige varer. Det ender med at være dyrt i den sidste ende.

    Jeg håber, du fik dig en bedre powerbank, dog 🙂

  2. Du har fuldkommen ret, og ja, jeg fik lidt råd med på vejen, så jeg har valgt en fra Elgiganten, der virker 🙂

Leave a Response