God bedring til Caroline Wozniacki

Caroline Wozniacki

Billede af Caroline Wozniacki fra Wikipedia

Herfra skal lyde et kæmpe ønske om god bedring med skulderen til Caroline Wozniacki, som måtte trække sig fra den kommende WTA-turnering i Rom på grund af skade i højre skulder. Du har nok allerede hørt nyheden, for den kom onsdag aften på DRs nyheder.

Det er aldrig sjovt, når Caroline ikke er med på banen. Hun har leveret noget rigtig god tennis gennem året, og netop træningerne på grus var optakt til French Open.

Mange af de rigtig gode spillere har fået baghjul af nye navne i denne omgang grus, og der er virkelig lagt op til spænding på dét område. Personligt foretrækker jeg nu engang hard court, og jeg tænker, at man godt kunne have fundet en anden farve på dén tennisbold, når banen var af rødligt grus…

I solskin er det næsten ikke til at se bolden på skærmen, og jeg tør slet ikke tænke på hvor svært det må være for selve spillerne, også selvom de – selvsagt – har erfaringen til at håndtere den slags.

Anyway, skal der i hvert fald lyde et positivt ønske om, at Caroline Wozniacki kommer stærkt igen. Det lyder lidt underligt at sige, men alderen vil også begynde at vise sin indflydelse. Den kære Miss Sunshine har haft mange kampe i år, og kroppen kan ikke nødvendigvis holde til det i længden.

Det handler derfor om, at nyde det mens det står på, og uanset om hun når en førsteplads igen, så skal der ikke være nogen tvivl om, at Caroline har inspireret sine fans overalt i verden. Det hører man også på de fleste baner rundt omkring i verden. Den eneste undtagelse var faktisk Madrid, hvor jeg for første gang nogensinde hørte virkelig buhen og tilråb. Den slags er dybt uanstændigt. Det hører ikke med til en gentleman sport som tennis.

Herfra skal lyde et ønske om en god weekend til alle bloggens læsere.

Leave a Response