Anstændighed starter i hjemmet

Når vores børn skal være gode verdensborgere med en sund livsindstilling til sine medmennesker, så kræver det, at vi erkender, at anstændighed starter i hjemmet. Det er ikke automatisk, at vi lærer at være høflige og anstændige. Det er noget vi lærer via god opdragelse hjemmefra.

Det er så dejligt nemt, når nogle overlader opdragelsen til skolen. Ikke desto mindre er det så sørgeligt når vi andre må hjælpe vores børn godt på vej, fordi andre er komplet ligeglade med deres egne børn.

Hvad mener jeg så med det?

Min datter, som glædede sig til sin kommende konfirmation ville gerne have to veninder med til den festlige middag jeg afholder på lørdag, og ikke desto mindre oplever hun i går eftermiddags, at få aflysninger fra BEGGE disse veninder så få dage før det skulle ske. Det er smaddersynd – mest af alt fordi Natacha har et så godt hjerte. Hun vil nødig vise når hun er både sur og skuffet…

Det tager tid for de kære børn at lære, at verden kan være et grumt sted, hvor andre vælger at ændre aftaler som vinden blæser. Det svigt de oplever er ikke spor sjovt, og det er os andre, som må forsøge at reparere på det, velvidende, at de vil opleve det igen og igen, fordi vi i dag har fået en laissez-faire holdning til det at lave aftaler.

Nu kommer den gammelkloge far på banen – nu er du advaret, kære læser. 🙂

Dengang jeg var barn, var en aftale en aftale. Når man havde én aftale, så fik vi da jeg var ung ikke lov til at aflyse den for at passe en anden aftale! Sådan var det. Bum.

Jeg er glad for, jeg fik anstændigheden med i bagagen, ligesom mange andre sikkert også er det. Det gør os til hele mennesker med et grundlæggende moralsk tankesæt, som muliggør, at man viser hensyn og lever op til de ting man har sagt “JA” til…

Nu undrer jeg mig så bare over en ting: er det her virkelig ved at blive en generel tendens i samfundet, eller er det kun nogle få, der slet ikke får denne anstændighed med hjemmefra? Her kan du, kære læser, være med til at belyse emnet. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, om der ER tale om et generelt skred i vores nye generationers måde at håndtere aftaler?

Rigtig god dag herfra.

2 Responses to “Anstændighed starter i hjemmet”

  1. Heidi siger:

    Desværre er samfundet idag blevet et gør hvad du vil samfund. Pt ser vi udviklingen der er kommet af det nypædagogiske opdragelsessystem hvor man helst ikke måtte sige noget til børnene et samfund hvor de fleste forældre pga længe og mange arbejdsdage i bund og grund har konstant dårlig samvittighed over ikke at ku være der nok for ungerne stedet prøver de at købe fløde og tilgivelse fra ungerne de lader dem gøre næsten hvad de har lyst til for ungerne ikke skal se ilde på dem de overlader til skoler daginstitutioner at klare opdragelsen og være røvhullerne . I skolerne ses også en stigende tildens til forældrene sågar medbringer advokater til skole hjem samtaler da de ihvertfald ikke skal sige noget negativt om de små engle børn.
    Konsekvensen er vi står med en stak børn unge der i alt for tidlig alder har lært at føre lige hvad de vil . En stak som også mangler den tryghed og kærlighed der også er forbundet med regler rammer. En stak børn der tiltaler alle som de vil og er yderst fast. Kun de stærkeste kommer igennem det på rolig vis. Senere i livet mærker de for alvor konsekvensen for hvilken chef vil ha en ansat de ikke kan regne med.
    Pludselig står de som 18 årig og skal tage ansvar av min arm.
    Personligt tror jeg på frihed under ansvar og at vi bør lære vores kære børn at klare livets udfordringer også når livet gør ondt eller ikke lige er sjov t . Lære dem at man står ved aftaler og før sit for at støtte hjælpe andre og ikke såre dem

  2. Hej søster
    Tak for din kommentar. Jeg er, som ventet, fuldkommen enig.
    En rigtig god pointe, at det vil påvirke deres kommende arbejdsliv. Det er en meget væsentlig faktor, som mange overser.
    God dag herfra. 🙂

Leave a Response