Stort tillykke til Kirsten Olesen med de 68 – Agnes fra Matador

Billede af Agnes fra Matador

Her ses Agnes sammen med Røde

Det er helt utroligt, men det er i dag 68 år siden, at Kirsten Olesen blev født. Det skete 10. maj 1949. Det er helt utroligt, som tiden flyver. Alle skuespillerne fra Matador har jo nærmest været udødeliggjort ved deres deltagelse, og det er derfor nogle gange lidt af en overraskelse, når man går på nettet for at lave lidt research til artikler på bloggen.

Agnes var den rapkæftede pige i huset, som udfyldte en helt unik rolle sammen med Laura (spillet af Elin Reimer), og begge er folkekære skuespillere. De illustrerer på glimrende vis rollen som tyende hos den rige Varnæs-familie i serien. Rapmundet skal i øvrigt ikke forstås på nogen negativ måde, for hun sagde bare præcis hvad hun tænkte. 🙂

Du vil som yngre læser måske nærmere have oplevet hende som deltager i Arvingerne, hvor hun spillede rollen som Veronika Grønnegaard.

Hun har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, herunder:
  • 1977 Henkel-prisen
  • 1979 Bodil
  • 1985 Tagea Brandts Rejselegat
  • 1986 Robert
  • 1991 Teaterpokalen
  • 1991 Robert
  • 2008 Bikubens hæderspris
  • 1988 Ridder af Dannebrog
  • 1997 Ridder af Dannebrog af 1. grad
  • 2008 Kommandør af Dannebrogordenen
Stort tillykke herfra, og rigtig god dag til alle på bloggen. 🙂

Leave a Response