Stort tillykke til Christopher med de 12

Hermed et lille flag på dagenSå kom dagen hvor min yngste søn, Christopher Kristensen Blunck, nåede de 12. Der skal herfra lyde et kæmpe tillykke med dagen. Nu kan du lovligt se James Bond! 🙂

Apropos James Bond, husker jeg selv da jeg var med vores far – jeres bedstefar – i biografen på min 11 års fødselsdag. Det var noget specielt at opleve noget ‘ulovligt’ et helt år før det var ok. Det var Live and Let Die vi så dengang med Roger Moore i hovedrollen som MI6-agent 007.

Jeg opdagede først senere, at det ikke er nogen lov, men kun en anbefaling, men alligevel er det sådan nogle ting man husker, når man er en ung fyr. 🙂

James Bond er ikke helt så populær blandt jer unge mennesker, som da jeg var barn. Nu er det Fast & Furious der står på programmet, og sådan er udviklingen jo.  Vi andre må prøve at følge med, og vi gør vores bedste, også selvom I kære unge mennesker engang imellem ruller lidt med øjnene.

Rigtig god dag herfra. 🙂

4 Responses to “Stort tillykke til Christopher med de 12”

  1. Cyril Malka siger:

    Christopher? 12? Naaaaaa! Allerede?

    Det var dog helt utroligt hvor hurtigt de børn vokser. Har det fået noget specielt mad der fik dem til at blive ældre hurtigere eller er det mig der har fået fart på?

    Hjerteligt tillykke til Christopher (han husker mig nok ikke) og hils Natacha og Patrick mens du er i gang (de husker mig nok hellere ikke 🙂 )

    Cyril

  2. Takker. Ja, det går rigtig stærkt. De er blevet hurtigt store. Jeg synes heller ikke det er så længe siden de hyggede med rutsjebanen i Amboise – og jo skal nok huske at hilse. Natacha og Patrick husker jer skam. De har løbende fulgt med på YouTube-kanalen med bl.a. video fra både Amboise og Parc Asterix, så de har ikke glemt Frankrig. 🙂

    Inden man ser sig om er der kærester, og en dag ender jeg med børnebørn – om end det sidste bestemt ikke haster. 🙂

  3. Heidi siger:

    Ja forsinket tillykke herfra tiden løber stærkt. Det er jo en gave at vi som forældre kan se vores små babyer vokse sig store stærke og selvstændige en fornøjelse at se når det går dem vel . Man skal huske børn er til låns nyde hvert sekund med dem råde og vejlede dem og glæde sig på deres vegne støtte og hjælpe dem i livets udfordringer. Mennesket er en kompleks maskine og vildt fascinerende at følge udviklingen.
    Ja de vil ind imellem rulle med øjnene og føle vi forældre er nogle gamle uvidende individer men det jo ikke anderledes end hvordan vi selv har gjort.
    Skønt at se dem blive større kan jeg jo også se med mine 4 som alle er godt omgang med deres voksenliv

  4. Takker, kære søster, og helt enig. Det er en fascinerende rejse de alle er ude på, og det føles også ganske specielt at vi snart skal sende din ældste gennem et bryllup. Hold da helt fest hvor kan jeg stadig huske da jeg som ungt menneske lå på RASK og tænkte bare alt gik godt, dengang jeg blev ramt af meningitis… De 12 dage var telefonen – dengang fastnet – en god ting. 🙂

    Nu er der 7 der er godt på vej. Ganske positivt. Så fik vi sg* da udrettet noget på én måde. 😛

Leave a Response