Der er mange gode grunde til politikerleden trives

Når man spurgte Liberace om ikke han var ked af, at han ikke brugte alle sine talenter inden for musikken, men valgte at lave ‘billig kunst’ så var en af hans sætninger, at han ‘grinte hele vejen til banken’. Politikerne gør præcis det samme, hvilket jeg har behandlet ovre på den politiske blog i artiklen Når en minister erkender at have løjet.

Det er så ganske sørgeligt, når folk tages i at lyve. Det er uærligt over for de folk, som stadig tror på, at vi reelt har en indflydelse på det politiske når vi sætter et kryds på et bestemt parti på valgdagen.

I virkeligheden viser det sig, at rævekagerne bliver lavet på en sådan måde, at man udadtil signalerer uenighed, og bagefter handler det hele om spin og at dreje historierne så man bagefter kan sige, at ‘vi fik mere ud af at beholde ministeren end at vælte ham‘.

Begge dele kan ikke være sandt, vel?

Jeg skrev selv disse to opdateringer om Esben Lunde Larsen på Twitter:

Skærmdump af en af mine Twitter opdateringer

Skærmdump af en af mine Twitter opdateringer

Politisk kommentator Henrik Qvortrup opsummerede dansk politik således:

Skærmdump af Henrik Qvortrups FB-opdatering om dansk politik

Ærligheden har svære vilkår i det miljø man netop nu er vidne til, og det er en smule svært at lære sine børn de aldrig må lyve, når de kan se voksne mennesker opføre sig sådan!

Jeg glæder mig til at høre podcasten Borgen Unplugged på fredag hvor Thomas Qvortrup og hans fætter, Henrik Qvortrup, behandler emnet i deres ugentlige politiske podcast. Det kan kun blive sjovt at høre hvad de konkluderer om denne nærmest tragi-komiske affære.

Leave a Response