Troværdighed i debatter

Det er så ganske morsomt at se hvordan nogle eksperter udtaler sig i medierne. En væsentlig forskel mellem en advokat, der typisk er uddannet cand.jur (eller højere) og en forsker, som er juraprofessor med f.eks. en Phd, er, at førstnævnte ofte er påvirket af at repræsentere enten en klient eller en anklager, hvorimod forskeren forventes at forholde sig til den rene jura.

Det er en ganske væsentlig faktor i debatter. Faktisk så væsentlig, at hvis man selv har studeret lidt om kommunikation, så vil man være opmærksom på, at det bliver ganske utroværdigt, når man bruger sin uddannelse som alibi for personlige holdninger.

En ejendomsmægler er inhabil i forhold til at udtale sig om ejendomsmarkedet generelt. Han kan udtale sig konkret om sin egen forretning, men ikke landsdækkende. Det kunne en formand for en forening af ejendomsmæglere måske efter en konkret meningsmåling blandt sine medlemmer.

Forskellen kan synes ganske lille, men den er væsentlig, for man ser i disse år mange, som forsøger at fordreje debatterne, fordi de har en personlig agenda, og en titel som “lektor” eller andet kan nemt gøre en personlig mening langt mere ‘troværdig’ i nogles ører, selvom der rent faktisk KUN er tale om vedkommendes egen mening.

Nu er det klart, at debatter ikke skal blive så tørre, at vi altid underkaster alle udtalelser en så konkret og præcis vurdering, men det kan være en endog særdeles væsentlig faktor, når man engang imellem undrer sig over en vild påstand, der så iklædes akademisk neutralitet i et forsøg på at skjule agendaen.

God søndag til alle. 🙂

Leave a Response