Tom pølsesnak

Det er sørgeligt at se hvor lidt føling nogle politikere har i forhold til befolkningen. Man snakker med hver sit udgangspunkt, og glemmer undervejs, at ingen lytter. Debatterne er alt for indskrænkede. Den ene fløj taler om incitamenter som baggrund for nedskæringer, og den anden fløj taler om varme hænder, tryghed for de svageste og alt muligt andet uden selv at ville erklære hvad de vil gøre hvis de kommer til magten. For man ved jo godt, hvordan ordet ‘løftebrud’ hænger ved, hvis man ikke gennemfører det, som blev lovet FØR et valg.

Det politiske landskab er præget af tomme diskussioner, drilske samråd og andre ligegyldigheder, som desværre får selv de mest nørdede til at drømme om en pause i alt det munddiarré, som for længst har ødelagt den seriøse diskussion.

Med skiftende mellemrum hører man den ene dag om succeshistorier hvor eksporten stiger, væksten er på vej, og ejendomsmæglere der taler om stigende priser. Den næste hører man de samme mennesker tale om, at der stadig er dette eller hint galt med enten lønudviklingen, omkostningsniveau og meget andet. Så er det da klart, at befolkningen bliver forvirrede, for det er nu engang ikke alle, der overhovedet har haft faget Nationaløkonomi, og for de fleste af os var det såmænd nok kun på gymnasieniveau (HHX f.eks.)…

Ikke desto mindre, så ender politik som tom pølsesnak, og det er præcis det seriøse journalister og debattører gerne vil gøre op med. For kursen er sat. Hvis folk på en folketingsløn får lov til at lire de samme taler af hele tiden når vi ikke videre. Vi kan ikke bruge tomme floskler og pegen fingre ad andre til noget som helst.

Vi må kunne gøre det bedre, hvis vi også gerne vil gøre kommende generationer interesseret i politik – og ja, jeg kunne skrive om dette i timevis, men formoder pointen allerede er kommet via denne korte beskrivelse af hvor kedelig tendensen er.

Fortsat god weekend – temperaturerne går frem imod forår, og det er så ganske afgjort værd at fejre… 🙂

Leave a Response