Kontorpakken Søndagsavisen glemte at nævne

Søndagsavisen gennemgik fire gratis kontorpakker, og der var en ting der undrede mig.

De havde valgt at gennemgå følgende pakker:

  • FreeOffice
  • LibreOffice
  • Google Docs
  • WPS Office

Jeg har gennem mange år brugt OpenOffice. Både under MacOS, Linux og nu Windows 10. Jeg har skrevet flere artikler om det her på bloggen: OpenOffice – gode råd og Flere gode grunde til at bruge OpenOffice.

Man kan diskutere om der overhovedet er forskel mellem LibreOffice og OpenOffice. Jeg har, indrømmet, bare kørt på rutinen. Når skidtet virker, er der ikke den store grund til at udskifte den ene gratis kontorpakke med den anden.

Dog er det i dag lidt sjovt at tænke tilbage på, at det VAR de gratis kontorpakker, som kom først i forhold til at kunne gemme direkte i PDF, hvorimod man under Microsoft Office tidligere skulle have et plugin – fra Adobe – for at kunne eksportere til PDF. I dag kan Microsoft Office-pakken gemme direkte i PDF uden ekstra plugin.

Det var lidt sjovt, at en gratis kontorpakke kunne noget, som en (dengang ret dyr) kontorpakke ikke kunne. Prisen er i dag faldet ganske flot på Microsofts kontorpakke. 54,99 pr. måned er en pris hvor alle KAN være med, hvis de vil have præcis samme kontorpakke, som de sikkert arbejder med på jobbet.

Fortsat god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.