Svesken på disken…

Jeg kan godt lide ærlige mennesker. Folk der smider svesken på disken har bedre evner til at sige tingene ligeud end de folk, som pakker alting ind. Du ved ikke hvor du har den sidste gruppe mennesker.

Det sker, at vi møder mennesker, som ikke må – og derved kan – udtale sig om konkrete spørgsmål. Man må respektere deres tavshedspligt og loyalitet. Ikke desto mindre er det nemmere at navigere, i flere sammenhænge, hvis man får konkret viden, man kan bruge i den videre færd, frem for at skulle gætte sig til hvor hunden ligger begravet.

Selv de bedste kammeratskaber blandt tidligere kolleger kan lide alvorlig overlast, hvis ikke folk viser den samme tillid som man selv udviser over for dem ved at tage den første diskrete kontakt. Det kaldes at netværke, og netværk kræver tillid – den gensidige af slagsen.

Omvendt kan man så kun glæde sig over, at karmaloven holder det den lover. Den energi du sender ud i universet kommer flerfoldigt igen. Man skal derfor aldrig lade skuffelsen over andres fejl overskygge alt det gode man ellers oplever – og det er en vigtig lektion her i livet.

Hver gang en dør lukkes, åbnes flere nye. Vi er alle sammen i stand til at se forbi de små skuffelser til de store glæder, hvis vi bruger vores fokus rigtigt, og aldrig giver op.

God vinterferie til alle. 🙂

3 Responses to “Svesken på disken…”

  1. Lone siger:

    Super gode artikler du skriver Henrik

  2. Tak for rosen, Lone. 🙂
    Glæder mig du følger med. God weekend herfra.

  3. Jakob siger:

    Svesken på disken… hehe, you made my day!

Leave a Response