Godt at have effektive arkiver

Nogle gange er man bare rigtig glad for at have effektive arkiver. Da jeg her til aften talte med en kammerat, som havde en meget konkret udfordring, som jeg havde informationer om i forhold til et tidligere møde, var jeg så heldig, at jeg kunne finde frem til informationen på under 5 minutter. Du kan have samme systematik, hvis du bruger nogle få huskeregler.

Gem alt.

De ting du aldrig tror du får brug for igen kan med fordel gemmes i et arkiv-bibliotek, og derefter zippes. Bare du husker at gemme det. I det konkrete tilfælde mente jeg, at jeg havde det liggende under 2011, men det viste sig at ligge under 2012. Men jeg kunne stadig huske det godt nok til jeg ikke behøvede at pløje en masse år baglæns…

Så en vigtig huskeregel er: arkivering og zip.

Nu til dags har vi harddiske på 1Tb på vores bærbare computere. Det er rigelig plads til at opbevare en gigabyte eller to fra hvert år. I forvejen kan der ligge mange dokumenter på 1 gigabyte, men når man samtidig benytter komprimering, så er det faktisk mere end rigeligt.

Samtidig er en anden vigtig huskeregel at have pejlemærker så du sådan kan sjusse dig frem til hvilket årstal du skal kigge under. Nogle ting har du i din e-boks, og andre ting har du på din egen computer.

Fælles for det hele er, at hvis du har foretaget nedskrevne noter fra alle møder du har holdt, så har du noget at holde fast ved, og så bliver det lidt sværere for andre mennesker at benægte det som er skrevet…

Hvis du har spørgsmål til emnet, så smid en kommentar. Jeg vil gerne uddybe arbejdsmetoden. 🙂

Leave a Response