Jeg var ikke spor overrasket da jeg i går hørte, at frafaldet var næsten halvdelen af optaget på filosofi-studiet. Det har sine naturlige årsager. For det første er området et felt, der kræver stor fordybelse – og udsigterne til jobs kan være temmelig begrænsede…
Nej, jeg siger ikke, at unge mennesker ikke kan fordybe sig. Til gengæld vil jeg konstatere, at man hurtigt opdager, at de mere filosofiske diskussioner virker langhårede på unge mennesker.
Selv den mere elementære som: når en hund har fire ben, så har en kat også fire ben, og derfor må en kat være en hund. De mere dybsindige som at fordybe sig i hvordan vi får global fred, får hurtigt mange til at opgive. De blander politiske og religiøse ideologier sammen med naivitet, og derfor ender de hurtigt med at give op, fordi de ikke tør tænke ud af boksen.
Nye løsninger kræver nye tankesæt. 🙂
Det stiller krav til forældre, at opdrage til fordybelse. At turde give udtryk for gode ønsker, som ikke er umiddelbart mulige, men til gengæld gode idealer. Vi kunne alle have stor gavn af at se verden fra et noget mindre kynisk perspektiv – og vores samfundsdebat ville også have stor gavn af, at vi turde tænke nye tanker højt.
Det er slet ikke så farligt at begynde at filosofere lidt over sin eksistens her på planeten, og jeg håber virkelig, at vi i fremtiden vil se flere bøger hvor fordybelsen og eftertanken har fået en langt større plads end mange af de brokr*ve som får taletid som om deres munddiarré var fornyelse. Det er det så ganske langt fra, men der er så ganske få, der tør afsløre det show, som i virkeligheden er kejserens nye klæder…
God dag herfra. 🙂
