Flagdage for vore grønlandske og færøske venner

Så er det etableret, at danske myndigheder vil flage på såvel de grønlandske og færøske nationaldage. Den færøske falder om en måned, den 29. juli, mens den grønlandske falder den 21. juni, og derved falder sammen med sommersolhverv.

Den grønlandske beskrives som at starte med morgensang, kaffemik og optrædener. Jeg synes ordet kaffemik er super hyggeligt. Da vi havde nogle fælles mailgrupper med forskellige temaer var en af dem netop kaffemik for de ting, som ikke passede ind i de ‘almindelige’ grupper. Begrebet illustrerer en grønlandsk variant af dansk hygge på en sjov måde, og særligt synes jeg tanken om, at man er til stede i den tid det tager at drikke et par kopper kaffe, for at sikre, at flere kan komme til, er så hyggelig.

Efter lange diskussioner om hvilke dage, der skulle anerkendes, og sågar optælling af flag, så er det godt, at vi viser respekt for vores venner i rigsfælleskabet. Reglerne har været ganske stramme, men i en tid hvor vi udvider med særdage for så meget andet, så tæller vore grønlandske og færøske interesser naturligvis højt.

Rigtig god dag herfra.

PS: Som Roskilde festivalen åbner i dag, kan jeg ikke undgå at nævne, at min søsters børns far fylder 44 i dag. Stort tillykke til Thomas Christiansen. Jeg kunne godt more mig lidt over der bliver regn, men sådan er jeg naturligvis ikke. 🙂

 

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.