Den formålsløse diskussion

Kender du typen, hvor diskussionen bliver diskussion for diskussionens skyld? Hvor formålet slet ikke er, at I begge lærer noget af samtalen, men hvor det alene handler om, at den ene part er løbet med en halv vind, og bliver dumstædig? Læs her hvordan du kommer forbi den formålsløse diskussion.

Alle kan have en naturlig stædighed, som kan være gavnlig til at skabe vedholdenhed i modgang, og som giver styrken til, at gå imod almindelige trends. Det kan være en sund ting.

Der findes dog også en form for stædighed, som alene baserer sig på noget ‘man har hørt’, og som er forkert. Ofte baseret på stridigheder, halve sandheder, fordomme og andre folks påstande. Den slags tager tid at løsne – præcis som det lange hår får knuder i en kvindes hår…

Der findes to metoder dette kan løses på:

  • Drop diskussionen – bliv enige om at være uenige
  • Tag diskussionen, og afmontér modargumenterne et punkt af gangen

Hvad vælger du generelt?

Drop diskussionen – bliv enige om at være uenige

Ofte vil dette være det hurtigste, men mange vil opleve, at nogle bare bliver ved i håbet om, at fortsætte denne tendens, fordi de nyder diskussionen for diskussionens skyld. Dog kan man sige, at du sikkert sagtens kan overleve, at en anden person tager fejl – og derfor ikke vælger at irettesætte vedkommende med bedre information.

Hvis man i forvejen ved, at det ender i den formålsløse diskussion, så er der jo ikke nogen grund til at spilde tiden, vel?

Tag diskussionen, og afmontér modargumenterne et punkt af gangen

Dette er den langsomste proces, men når bægeret er ved at flyde over med dumheder, kan det være værd at tage tørnen. Vær opmærksom på, at bevare den gode tone, for du bevæger dig nu ind på følsomt territorium. Vedkommende kan være blevet overbevist af et godt hjerte, så opgaven er, at afmontere argumenterne et punkt af gangen hele vejen til slutningen.

Du kan risikere, at det ender med at være spild af tid at tage denne variant. Men i sidste ende vil det være effektivt, hvis du vedligeholder en god og saglig tone.

Rigtig god dag herfra, og held og lykke med at håndtere og undgå de formålsløse diskussioner. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.