Som bekendt valgte jeg at deaktivere min Facebook-profil – og jeg skrev også en e-bog om emnet. Alligevel er der stadig spor af skidtet på grund af apps, der bruger Facebook. Mest makabert var faktisk, at Twoo forsøgte at fortælle mig, at der var besked fra en afdød person. Drop Facebook!
Det er super irriterende, at trediepart bruger forældede informationer, og jeg nægter at lade mig påvirke af Facebooks dumhed. I det konkrete tilfælde var det faktisk fordi e-mailen antydede kontakt fra en person jeg tidligere har valgt at frasortere, som måske var blevet klogere, at jeg reagerede. Men det var så database-sammenkædning…
Anyway, det er helt uden for diskussion, at kommercielle systemer får adgang til informationer, som de slet ikke har brug for. De er i hvert fald ikke berettigede til at få dem – men det blæser Facebook-databaserne på, og det er faktisk en af grundene til, at jeg stadig skriver om det.
Hvis folk vil i kontakt med mig, burde det være ganske nemt at søge på mit navn. Vi er tre med dette navn, og kun jeg har mellemnavnet Vestergaard, så den er ikke helt svær. Domænenavnet har været vores siden 2002, så også dér skulle den være i vinkel. 🙂
Hvad er dine tanker? Har du også oplevet underlige ting med Facebook-informationer?