Da jeg for nylig hørte om Jensens Bøfhus‘ problemer med økonomien, og deres forsøg på at modvirke denne ved den halve undskyldning til fiskerestaurantejeren de havde sagsøgt, kom jeg til at tænke på en af danskernes bedste egenskaber, sympatien for den lille mand.
Det står nemlig helt uden for enhver tvivl, at når den store dreng i klassen vil tryne den lille, så er vores holdning til at forudsige. Vi vil ikke finde os i det.
Præcis som vi ikke vil finde os i det når man kalder sig Danish Crown og eksporterer sine aktiviteter. Det skaber et hurtigt – og naturligt – valg, når vi står nede i køledisken i vores lokale supermarked. Det mest overraskende er, at nogle konsulenter (læs: omvandrende jakkesæt, som betjener sig af Excel-regneark, fordi deres moralske kompas og intuition for længst er forsvundet) ikke har fanget denne egenskab.
Jeg husker så tydeligt første gang vores mor blev rigtig gal over at se nyheder. Det var første gang en større slagterivirksomhed (om det var Tulip eller Danish Crown husker jeg ikke) nedlagde stillinger. Begrundelsen om økonomi var helt hen i vejret, og det fik hende til at skrive sit første læserbrev nogensinde. Det blev vist ikke det sidste, for hun sagde sin mening, men reaktionen var ikke til at tage fejl af. På dét område mindede hun om Palle fra Krøniken, som jeg har beskrevet andetsteds. Principper er principper – og de skal holdes!
Det sjove er, at kæder tror de kan tryne os, fordi de er store. Der sker præcis det modsatte her i Danmark. Vi er det eneste land, hvor discountkæden Aldi ikke kun sælger langtidsholbar mælk. Nogle kan ikke fordrage det, så de måtte indføre ‘almindelig’ mælk ved siden af kædens langtidsholbare udgave. McDonald’s har også blæst på kostråd, f.eks. da de helt fjernede salaten fra menukortet, men de kunne dog ikke undgå at påføre kalorieinformationer på deres app m.v.
Kæder er gode til optimering af processer. Der er penge at hente ved at optimere disse funktioner – til gavn for kunderne. Men der opstår en vis selvfedme, hvor man tror man kan gå på vandet i nogle kæder, og det er absolut hverken til gavn for kunderne eller medarbejderne i pågældende virksomheder. De begynder at udføre ting, de aldrig ville gøre i den fase hvor de voksede – og så er vejen ned af slisken pludselig eneste vej, hvis ikke man husker at lytte til sine kunder og til øvrige interessenter, herunder medierne.
Fortsat god fridag. Nyd det gode vejr. 🙂
