I dag vil jeg gerne, på arbejdernes kampdag, kigge på begrebet ytringsfrihed. Der er meget vi har misforstået ved ordet, og som vi burde se at få styr på.
Hvis jeg åbner avisen er der stor sandsynlighed for, at jeg støder på en sætning der indeholder noget i stil med “et dumt sort svin” – om ikke andet så på læserbrevssektionen, og dette i særdeleshed hvis det er Ekstra Bladet. 🙂
Lad mig lige forklare.
Folk kan sagtens være dumme svin, når de begår handlinger vi ikke vil finde os i. En voldtægt er komplet uacceptabel, og vi vil ikke finde os i voldtægt. Det er forbrydelsen vi ikke vil acceptere – og dette uanset hvilket etnicitet vedkommende har.
Udover det spøgefulde i, at grise slet ikke er dumme, så er det en del af vores sprog, at vi kalder en person, der foretager noget forfærdeligt for ‘et dumt svin’…
Vi har ytringsfrihed. Hvis jeg kan påvise, at min nabo er et dumt svin, vil han tabe en injuriesag, hvis han sagsøgte mig, fordi han ikke bryder sig om mit udtryk. I dét perspektiv har vi ytringsfrihed.
Dog har vi ikke ytringsPLIGT. Jeg kan vælge at undlade at udtale mig om min nabo. Det kan i sig selv være en fornærmelse, når man ikke vil udtale sig om en konkret person. Dog kan jeg aldrig blive sagsøgt for formuleringen “Ingen kommentarer”, så ytringsfriheden er både en frihed til at kunne ytre sig, men også til at undlade at ytre sig.
Hvis jeg, med eksemplet voldtægt in mente, kalder en neger for ‘et dumt sort svin’ er det ikke længere relevant, at jeg inddrager farven, og dermed har jeg stadig muligheden for at kunne mene, at vedkommende er et svin, men i det øjeblik jeg inddrager det irrelevante, nemlig ‘et dumt sort svin’ har jeg overskredet rammen for ytringsfrihed…
Det er faktisk såre simpelt at kende forskel. Alligevel hører vi i flere sammenhænge folk tale som om de nærmest havde ret til at tilsvine andre. Folk umenneskeliggøres nærmest dagligt. Når der nævnes statistikker hvor befolkningsgrupper omtales faktuelt korrekt er det ikke nødvendigvis ulovligt, men det er moralsk forkasteligt, når folk tiltager sig en rolle, hvor de giver sig selv lov til at gradbøje ytringsfriheden. Som om det nærmest SKAL bemærkes, hvis jeg vælger at udtale mig mere høfligt end jeg kunne.
Det er her jeg protesterer imod manges forståelse af ytringsfriheden.
Jeg nægter nemlig at gå ned på dét niveau hvor man altid skal bruge skarpeste tone over for folk man ikke bryder sig om. Jeg vil ikke forstærke retorikken under påskud af ytringsfrihed, og jeg mener flere burde tænke sig om, før de kommer med ytringer som nedvurderer andre mennesker. Især når dette sker på en måde hvor dem der protesterer faktisk dyrker skyttegravskrig.
“Os” og “dem” er blevet det nye sort i dagens debat. Det mener jeg godt vi kunne gøre meget bedre!
God 1. maj til alle, og god søndag herfra. 🙂
