Livet skal leves fuldt og helt

Prøv at kigge lidt på den påskeferie du lige har haft. [Hvis du har arbejdet hele påsken, kan du vælge, at se på en anden periode, hvor du har holdt fri.] Fik du noget ud af friheden?

Vi mennesker har BÅDE brug for afslapning, men også den fornemmelse, at vi får noget fra hånden. I går fik jeg f.eks. ryddet op i to bunker, som jeg tidligere havde sorteret, men som jeg nu kunne være endnu mere konsekvent ved. Jeg var blevet klogere, og kunne derfor frasortere endnu mere. Det er en rar fornemmelse. Udover en sandwichtoaster, som faktisk har været i stykker et stykke tid, men som jeg bare havde lagt afsides. Ud med skidtet! 🙂

På samme måde har vi alle skjulte ressourcer. Ting vi ikke rigtig får fokuseret på, men som faktisk er vigtige at få frem. Træf en beslutning om hvad der skal ske med det, og kom godt videre.

På det personlige plan kom jeg også rigtig godt i gang med Soulaima Gouranis bog Mod til succes, og det er en rigtig øjenåbner. Vi kan alle falde i funktionærfælden. Man røvkeder sig når først tingene bliver til rutine, og en mand der røvkeder sig må videre her i livet. På samme måde er det vigtigt at få bekræftet den påstand jeg også har fremhævet flere gange, nemlig at vi skal fokusere på vores styrker.

Misforstå det ikke. Klart nok er det værd at arbejde med svagheder, som vil forhindre dig i at få succes. Tidligere var jeg afgjort B-menneske [nogle ville sige D-menneske :-)], men efter flere år med kontorarbejde har kroppen vænnet sig til at stå op før en vis person får sko på. Undtagen lige efter skift til sommertid, hvor kroppen lige skal omstille sig. Men HVIS nu vi tænker på du måske ikke er god til at komme op om morgenen, så er der flere ting, der kan hjælpe på situationen. Det med at komme tidligere i seng aftenen før er logisk, men at rokere sit vækkeur til et nyt sted, eller bruge en ny lyd er måske noget du aldrig har prøvet. Det der virker for dig, er værd at forsøge.

Fejlen mange gør er unikt at fokusere på deres svagheder, fordi de så mener deres ‘overall score’ bliver bedre. Teorien er såmænd rigtig nok, men bare ikke nær så effektiv, som hvis du fokuserer på dine styrker, for det er her du virkelig vil kunne lave kvantespring fremefter…

Fortsat god dag. Husk, at livet skal leves fuldt og helt! På DIN måde, så det giver mening for DIG. Så vil du helt automatisk blive en magnet, der tiltrækker det der er autentisk for dig. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.