Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer for integrationen her i landet. TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret har påpeget en dissonans mellem det der siges udadtil, og det der prædikes indadtil. Faktum er, at den danske befolkning har mange fordomme. Fordomme skabes af manglende kendskab på den ene side, men så sandelig også lukkethed på den anden side.
Der er mange søde mennesker i alle grupper. Der er så desværre også voldelige mennesker i alle grupper. Hvis der bygges skel fra nydanskernes autoriteter, så er der god grund til at lytte til Queens sang I Want to Break Free. Vi kan ikke åbne for disse miljøer, hvor gerne vi så end ville.
For min egen del er jeg ked af, at kvinder holdes nede i voldelige forhold. Jeg er racemæssigt farveblind – og har altid været det – fordi jeg lige fra barnsben har været vant til mange kulturer. Min skolemæssige baggrund gør, at jeg har været vant til alle hudfarver. For mig er der intet skræmmende i arabere og/eller muslimer. Jeg kunne sagtens falde for en muslimsk kvinde, men spørgsmålet er omvendt om familien hos disse kvinder kunne acceptere en person de åbenbart – jvfr. dokumentaren – får at vide er ‘haram’…
Derfor er dokumentaren Moskeerne bag sløret interessant, for det lader ikke til, at åbenheden er gensidig. Hvis unge mennesker får præsenteret ‘os andre’ som noget urent og noget man skal holde sig fra, så forstår jeg ganske godt, at integrationen er slået fejl, for der ER åbenbart folk som lytter mere til radikale imamer end at give os alle en fair chance.
Det bliver spændende at se de sidste afsnit af dokumentaren i den kommende uge, og så håber jeg, at vi får en åben og ærlig debat, så der kan komme lidt flere nuancer ind i debatten. Vi skulle meget gerne kunne løse dette ad fredelige og juridiske vegne før sindene kommer så meget i kog, at radikale imamer kan videreføre den negative omtale af alt der er dansk…
God weekend til alle.
