Det er ganske morsomt at notere det blik jeg får, når jeg engang imellem diskuterer tv-serier med andre. Når jeg f.eks. nævner, at jeg var vild med BH90210 (Beverly Hills har postnr 90210 for de uindviede), eller at jeg også stadig kan se Sex & City, så bliver mange overraskede.
Jeg erkender gerne, at det sikkert er mere moderne, at sige Bones eller CSI – og jeg har bestemt heller ikke noget imod enkelte afsnit af disse. De har bare ikke fanget mig på samme måde som Lie to Me eller Mentalist. Disse to serier giver en sjov parallel til det at analysere andres reaktionsmønstre, og det fascinerer mig. Jeg har altid interesseret mig for hvordan vi interagerer med hinanden som mennesker, og derved falder disse serier i naturlig forlængelse af dette.
I sin tid var jeg også helt vild med Interne affærer (på engelsk: JAG), fordi jeg dels godt kan lide at nørde med jura og politik, men samtidig synes serien var en sjov vinkel på auditørkorpset krydret med action med jagerfly og, ikke mindst, en særdeles køn kvindelig oberst. Da jeg fandt ud af hun var medlem af Scientology kølnede fascinationen en smule, ligesom Carrie fra Kongen af Queens også er det. Men det er jo deres privatsag.
TV-serier kan virkelig dele vandene. Der er kommet mange gode ting gennem årene, ligesom der bestemt også har været en del, som slet ikke skulle have været produceret. En serie som 1864 fangede mig aldrig, og så må andre glæde sig over denne historiske serie, hvis de kan finde glæde ved den. 🙂
