STOP svineriet én gang for alle

Vi danskere elsker at tale om, hvor dygtige vi er, hvor meget velfærd vi har. Gratis sygehuse, gratis biblioteker. Vi elsker at tale om alt det vi tror vi gør så godt. Men har vi egentlig styr på hvordan virkeligheden ser ud? Er vi klar over hvordan verden omkring os egentlig ser ud?

Da jeg var på besøg i Stettin opdagede jeg bl.a. hvor rene deres gader var. Der var skraldespande over alt – og folk brugte dem rent faktisk. De blev tømt regelmæssigt, og i det hele taget var der en underliggende respekt for tingene. Herhjemme ser man smadrede ruder hist og pist når vore unge mennesker har været i byen. Hvis de lige får lyst til at kaste en flaske gennem et vindue, så er det bare det som sker herhjemme. Måske derfor man er ved at gå over til dåser, og mange forretninger har fået stærkere ruder?

Der kan ligge lidt ironi i min undertone her i artiklen, men det har et formål.

Prøv at vågne lidt op når du tager på sommerferie i udlandet. Læg mærke til hvor mange ting der rent faktisk er anderledes i forhold til herhjemme. Nej, det er ikke en EU-regel at der skal være 20 cigaretter i en pakke – der er 23 i en Lucky Strike-pakke af de store i Polen. Nej, det er ikke en EU-regel at der skal være lys på bilen når du kører. Det bruges hverken i Tyskland, Frankrig eller Polen – medmindre man skal gennem en viadukt i f.eks. Frankrig, hvor man får at vide, at lyset SKAL tændes via et skilt, men til gengæld også SLUKKES via et skilt efter viadukten…

Så lad os droppe hovski-snovski tankegangen, og lad os lære at opføre os ordentligt. Giv det gerne videre til børnene. Det skal nok sprede sig som ringe i vandet, hvis man gider gøre de indledende øvelser. 🙂

Fortsat god søndag. Så er det snart juni der banker på døren. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.