Ryanair kan ikke sagsøge sig til markedsandele

Nyheden om Ryanair imødeser retssager, og ligeledes åbenbart vil sagsøge ethvert forsøg på at forhindre dem i at udføre deres virksomhed, er noget hul. Du kan selv læse nyheden her: http://www.ugebreveta4.dk/pilot-ryanair-sagsoeger-folk-langt-ind-i-helvede_19989.aspx.

Ryanair vil aldrig kunne tvinge folk til at flyve med dem, og i det nuværende marked er der INTET at spare ved at vælge deres produkter. De har en grundpris, som derefter suppleres med gebyrer på alting.

Danskerne er langt mere begavede end personaledirektøren Eddie Wilson nogensinde vil kunne forstå. Primært fordi de som kunder godt kan bruge prisportaler, hvor de lynhurtigt kan danne sig et overblik over den FAKTISKE pris. Men bestemt også fordi enhver der selv er medlem af en fagforening, vil forstå, at vi bare ikke kan tolerere angreb på de rettigheder vi har kæmpet i årtier for at opnå. Slet ikke for at spare småbeløb.

For spørgsmålet er jo, ganske som økologi tog tid at forstå for nogle, hvorfor vi skulle være villige til at spare småpenge for bagefter at tvinge folk ind i et arbejde uden arbejdstidsregler? I en tid hvor ledelsen i Ryanair lader forstå, at de ikke skyer nogen midler, skulle de jo nok kunne tvinge enkelte ind i jobs, hvis de kontakter et jobcenter, men det ville bare heller ikke være acceptabelt, for man må kunne kræve, at folk kommer ind i ordnede forhold hvis de SKAL takke ja til et job.

Ryanair har virkelig startet deres tid i Danmark på en meget uheldig måde. De tror, at danske fagforeninger er identiske med de udenlandske, og den forhandlingsvilje man ser fra danske fagforeninger er faktisk helt unik. Med så mange selvmål i bagagen, som Ryanair allerede har lavet, vil det nok være meget svært at kunne forestille sig de kunne fylde deres fly med passagerer, så mon ikke de bare skal finde nye destinationer?

“Goodbye, Ryanair. You really fucked up your chances”, kunne man sige. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.