50″ almindelig fladskærm eller 40″ Smart-tv?

Jeg så lige en reklame på TV2 hvor der blev annonceret en 50″ fladskærm til 3999,-. Umiddelbart tænkte jeg: “Det er jo kun 200,- mere end jeg lige har givet for mit 40″ Thomson Smart-tv“…

Så tænkte jeg lynhurtigt på alle fordelene ved mit køb. Smart-tv indeholder nemlig MANGE funktioner, som man godt kan drage en del nytte af. Det være sig enten Netflix-app, nyheder på udenlandske sprog, sågar Facebook og Twitter. Mulighederne er mange, og Smart-tv princippet udvikles løbende.

Det gør et tv uden dette jo altså så ikke, vel? 🙂

Man skal vælge det tv der passer til ens behov, og i det lys synes jeg nok, at jeg har gjort et fornuftigt køb. Jeg kunne have fået flere tommer hvis jeg havde valgt Samsung, men efter den dårlige omtale af udstyr der gik i stykker når garantien udløb, så gad jeg ikke tage chancen.

Og jeg har bestemt ikke fortrudt mit køb. Oprindelig havde jeg talt med min søster og svoger om at få lavet en hvid ramme på tv’et, og her kunne det ligefrem købes i farverne sort eller hvid. Så ingen grund til at skulle lave en masse arbejde når det allerede fandtes. Og så er designet specielt. Tykkelsen på skærmen ER bare perfekt…

Så husk, at det ikke altid handler om at få det største tv, men at vælge det rigtige tv, så det passer præcis til jeres behov.

Fortsat god søndag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.