Ære og skam er begreber der hænger sammen ligesom forbrydelse og straf, men samtidig modsætninger ligesom krig og fred.
Jeg havde i går en lille udfordring, for en af mine Facebook-venner stod over for at skulle besvare hvad hun skammede sig over. Idealistisk og opmuntrende, som jeg så ofte er, så skrev jeg straks:
Du har intet at skamme dig over, for du har for længst set skammen i øjnene og bearbejdet det du vil forandre så du kan fokusere på at forbedre frem for at behandle.
Spin it, girl power… 🙂
Intentionen blev ikke helt forstået, men det er nu ikke det jeg vil fortælle om i denne artikel…
Ord har en sjov evne til at indeholde forskellige værdier for forskellige mennesker. Mange tænker, ligesom det beskrives på Wikipedia, på seksualitet når det gælder skam.
Jeg tænker især på når noget går imod ens idealer. Hvis jeg véd jeg skal tabe mig 30 kilo, og intet gør ved sagen, så har jeg grund til at skamme mig. Hvis jeg var politiker, og blev taget i løftebrud, så ser jeg også stor grund til at skamme sig. Hvis man har MULIGHEDEN og ikke tager CHANCEN, så har man handlet imod bedre vidende. Det mener jeg er skammeligt.
Men samtidig ser jeg det også som endog meget vigtigt at huske, at hvis man HAR taget de nødvendige skridt, så nytter det ikke noget, at man ærgrer sig over resultaterne ikke kommer lige så hurtigt som man selv vil have dem til.
Mange taber kampen mod overvægt, fordi de glemmer, at der ER stagnations-tidspunkter. Tidspunkter hvor vægten står stille mens kroppen omstiller sig. Også tidspunkter hvor fedt bliver til muskler. Muskler er tungere end fedt.
Anyway, hvis du hver aften kan lægge hovedet på puden, og véd med dig selv, at du i dag har gjort dit bedste, så mener jeg ikke du har spor grund til at skamme dig.
Hvad tænker DU om begrebet skam?
