Bevidsthedstab tirsdag på Høje Taastrup station

Jeg oplevede et bevidsthedstab tirsdag på Høje Taastrup station på spor 3. Jeg kiggede på mit ur 16.49 – to min. før toget skulle ankomme – og det næste jeg husker er, at jeg vågner op i ambulancen ca. 17:05. Jeg fik i går at vide, at ambulancen blev rekvireret kl. 16:55, så det er sket i de mellemliggende 6 minutter at jeg tabte pusten…

Først og fremmest tak til den der ringede efter en ambulance. Hvis vedkommende læser med her, så vil jeg gerne give udtryk for min store glæde ved, at der stadig findes mennesker der reagerer når andre kommer i nød.

Jeg røg en tur på Glostrup sygehus – efter det meste af aftenen og natten at vente på skadestuen kom jeg op på Neurologisk afsnit N48. Virkelig høfligt og godt personale. Stor tak til dem også for god behandling.

Født på Sct. Josef Hospital på Nørrebro (der ikke eksisterer mere), fået fjernet mandler og polypper på Frederiksberg sygehus, fået bortopereret en tand på Roskilde sygehus, meningokok-meningitis på Køge sygehus, indlæggelse på Slagelse sygehus med efterfølgende udredninger på Rigshospitalet, Holbæk sygehus‘ søvnambulatorium, som senere er blevet flyttet til Slagelse – og nu senest til Køge.

Har da set et sygehus eller to i løbet af de 40 år jeg hidtil har levet. 🙂

Min venstre hånd er stærkt medtaget af en hudafskrabning, og jeg er øm i en del af mine muskler – sikkert baseret på at slaget mod perronen næppe har været specielt elegant…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.