Hvor ÅBNE er vi danskere egentlig?

Vi danskere elsker at prale med vores åbenhed, såvel politisk som da vi frigav pornoen. Vi er et åbent samfund, siger vi. Nu viser det sig, at Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge, og det kan vi nok alle nikke genkendende til.

Det er lidt svært at STARTE en åbningsproces hvis man straks får BLIKKET.

Kultur spiller ind, og her skal alle naturligvis træde varsomt, for ikke at fornærme de værdier de kommer med, men tingene er knap så sort/hvid som her lægges op til. Vil man som immigrant integreres i samfundet må man ‘stikke en finger i jorden’…

Hvis jeg flytter til Rusland forventes jeg at lære at tale russisk, ganske som en afrikaner der flytter hertil forventes at tale dansk. Det går begge veje, og begge parter opnår nu engang de bedste resultater ved at acceptere denne primære forudsætning for integration.

Hvis jeg forventede, at jeg – og evt. mine børn – skulle have gratis danskundervisning ville folk grine af mig, og tænke ‘pølsetysker’ (eller et andet ord for manglende kulturel selvforståelse)… Det er ikke bare et politisk spørgsmål, men mindst lige så meget et spørgsmål om, at erkende, at vi mennesker må følge skikkene de steder vi tager hen. Hvordan skulle vi kunne forvente andet?

Hvis jeg får lyst til at lære swahili eller urdu – hvilket jeg ikke kan se skulle ske, men for eksemplets skyld 🙂 – så er det jo mit valg. Jeg må så søge på Amazon og andre steder efter sprogkurser der matcher de sproglige forudsætninger jeg har. Det er en hobby. Hobbies betaler man selv for, ikke sandt? 🙂

Folk der kender mig ved, at jeg gerne inspirerer med en lille sjov bemærkning ved kasselinjer. Når den søde ekspedient ikke kan få scannermærket til at virke, så i stedet for at lade sig irritere over teknikken ikke virker, så kan bemærkningen: “Chefen har gjort det specielt for at drille dig” åbne op for et lille smil. Hos de fleste. Hos andre vækker det nærmest tanken om, at bussen ikke nås fordi de ikke lige kan få klaret deres ting før bussen.

Tag dog den næste, tænker jeg. 🙂

Grunden til danskerne er svære at få i tale er, at vi har et udgangspunkt som på forhånd er negativt. Og indvandrere har en stor del af skylden. Hvis de bare ville erkende, at vi alle gerne vil HYGGE os, uanset hudfarve, så var meget nået. Jeg har f.eks. stor respekt for somaliske, tyrkiske og andre landes chauffører som gider styre bussen. Dårlige arbejdstider og sure chefer der koster rundt med disse folk uden hensyntagen til køre- og hviletider. Og det værste er såmænd at disse ledere ikke nødvendigvis er danske. Én sådan køreleder i det vestsjællandske viste sig at være KENDT for at være et møgdyr. Min svoger og jeg kender ham fra hver vores vinkel – jeg da jeg var i gang med at tage buskørekort (som kun blev forhindret af en datofejl min læge begik i sin attest som forsinkede processen, og kostede mig chancen) og han som tidligere chauffør pågældende sted…

Det er, som Holberg sagde, nu engang sådan at magt korrumperer. ‘Når skidt kommer til ære’… 🙂

Vi skal alle lære, at sortere. Røvhuller findes i alle hudfarver, på alle samfundslag og i alle brancher. DE burde stå i jobkøen frem for de mange som forgæves forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet, men samfundet er nu engang ikke fair. Livet vil være svært, men hvis vi aldrig søger efter det gode er én ting sikkert: den nuværende opdeling af samfundet i ‘os’ og ‘dem’ gavner ingen.

Så bryd vanen.

Fortsat god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.