Irene Marsmann – 75 år efter hendes død

Her til aften så jeg en optagelse om Ruslands historie fra History kanalen jeg havde optaget. Midt i tredie afsnit blev Irene og Wilhelm Marsmann nævnt. Wilhelm og Irene var tyskere som troede på kommunismen, men som under Stalin blev revet op fra deres ejendom cirka 200 kilometer øst for Moskva. Wilhelm nåede at blive genforenet med sine børn i Tyskland efter større diplomatisk arbejde, men Irene Marsmann døde for præcis 75 år siden, den 20. januar 1938.

Skrækken for oprør gjorde, at Stalin udrensede store mængder af medlemmerne af kommunistpartiet, og selvom også Sakharov blev nævnt, og hans ‘redning’ under Gorbachov og perestrojka og glasnost, så er det alligevel lidt specielt at se en historisk udsendelse, og så opdage, at en af hændelserne skete på præcis den dag udsendelsen ses – bare 75 år før.

Historie lærer os jo en del om fortiden, men grundlæggende er dens rolle endnu mere, at vi som mennesker bruger denne viden fremadrettet. Hvis vi glemmer historien har den en tendens til at gentage sig, og derfor er det guld værd at se History kanalen, fordi den gør historien nem at fordøje. Jeg kan varmt anbefale alle at tilføje den til deres kanalsamling, og det vil ikke alene give bedre viden om lande I interesserer jer for, men også gavne jeres børn. Det er nu engang nemmere at sortere indtrykkene, samtidig med vi har en tendens til at huske bedre når det er noget vi har set frem for noget vi har læst.

Jeg læser mange bøger, men må erkende, at film gør et vist indtryk, så det er bestemt værd at tage med i sine samlede studier. Det er i hvert fald tv hvor man ikke spilder tiden med ligegyldige genudsendelser af gamle amerikanske soap-operaer. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.