Ifølge nyeste nummer af Her & Nu er der udsigt til en spændende julekalender på DR2 – Jul i Kommunen – der sendes hver dag kl. 23. Det er næppe nogen overraskelse for læserne, at jeg er politisk nørd, så jeg giver helt afgjort dette nye projekt en chance. Jeg har allerede sat YouSee-boxen til at optage serien.
Det er allerede lidt morsomt at se hvordan de forskellige kanaler giver plads til hinandens tv-nyheder. Kl. 19 og 21 er fredet for julekalendere, og oversigten over julekalendere på tv er således:
- Kl. 17:30 – Ramasjang – Bamses julerejse
- Kl. 18:05 – Kanal 5 – Once Upon a Time
- Kl. 19:30 – DR1 – Julestjerner
- Kl. 20:00 – TV2 – Jul i Valhal
- Kl. 22:00 – TV3 – Sex and the City
- Kl. 22:30 – TV2 – The Julekalender
- Kl. 23:00 – DR2 – Jul i Kommunen
Når TV2 for syvende gang præsenterer It’s Hard to Be a Nissemand, så er det ved at være lidt af en gentagelse. Lidt for meget for min egen smag. Men det er da glædeligt, at de Nattergale har sit publikum. 🙂
I år har jeg selv formået, at kreere 24 indlæg på Julekalenderen for alle, så for første gang i de tre år siden bloggen blev etableret er det nu sikkert, at julekalenderen HAR daglige indlæg for hver dag i december op til juleaften.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂