Udvikling og afvikling – de to bokse

Jeg fik i dag et super motto af en af mine rigtig gode veninder i det nordjyske. Louise havde selv fået dette princip af en af sine veninder, og jeg synes jeg ville dele dette med jer, kære læsere, af denne blog.

“Implementer to bokse i dit liv
Udvikling og afvikling
Hvis ikke det udvikler dig, skal det afvikles!!”

Det kan bruges på alle facetter af livet, både arbejdsmæssigt og privat.

Vi kender alle de ting som irriterer os og dræner os for energi. Det er spildtingene som bare er som at banke i en dyne. Du får aldrig den energi retur du lægger i opgaven, og det har intet formål. Hvis det havde udviklet dig som person skulle du fortsætte, men når du analyserer den slags, så er det ikke en kamp der er værd at finde, så hvorfor blive ved?

Udvikling skabes jo når opgaverne udfordrer dig, gavner dig og/eller din familie. Men hvis ingen af disse ting sker, så spilder du din tid.

Husk: den eneste ting alle mennesker får, uanset indkomst, status, stilling og alt andet er 24 bider af 3600 sekunder hver eneste dag. Hvordan DU bruger din tid afgør hvilke resultater du får ud af livet. Derfor bør du spørge dig selv: vil jeg have mit liv skal være i UDVIKLING eller i AFVIKLING?

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.