Sexolog og Parterapeut Maj Wismann

Alle kender sikkert situationen hvor rene tilfældigheder gør, at man hører om en helt speciel – og dygtig – person. I dette tilfælde kan jeg ikke helt huske om ikke det var en kommentar i en debattråd, der ledte mig på sporet af Maj Wismann. Sikkert er det i hvert fald, at hendes brevkasse på domænet websexolog.dk har været til stor inspiration for mange læsere.

Maj Wismann - Sexolog og parterapeut
Maj Wismann. Billedet fra hendes hjemmeside majwismann.dk
Maj Wismann har lavet rigtig mange spændende kurser, og lejlighedsvis bringer hendes brevkasse svar i videoform, som virkelig er rene ord for pengene. Hun pakker ikke tingene ind. Du får svar der kan bruges til noget. Maj bruger sin knivskarpe og analytiske sans til at skære helt ind til årsagerne for de problemer hendes læsere kommer med.

Da jeg gik i gang med skrivningen af Kend din kæreste var mange af hendes brevkassesvar interessante, for der kom jo lynhurtigt et klart billede af de ting folk kæmpede med i deres forhold. Derfor mener jeg også min e-bog blev langt mere RELEVANT af den research jeg gjorde på hendes og andres blogs. Jeg havde et klart billede af min e-bog allerede da jeg satte mig ved tastaturet og lavede forsiden i OpenOffice Writer. Det klarsyn havde jeg ikke haft hvis ikke jeg i forvejen havde interesseret mig for emnet.

Min opfordring til alle skal derfor også være, at kigge en tur forbi Maj Wismanns sider. Uanset om du lever i forhold eller ej, så er der ting der vil være relevante for dig at læse mere om. At vi til tider kan undres over de problemer nogle tager så tungt, så er det vigtigt at anerkende, at det FOR DEM er store problemer. Den tolerance, empati og medmenneskelighed der kommer af at lære at håndtere det vi måske kalder petitesser vil virke mirakler i dit eget liv. Når du anerkender din partners problem, kan du komme med et bedre bud på en løsning, og du vil stå langt bedre i dit eget forhold til din partner.

Om sexologi kan siges, at alle er forskellige. Nogle er monogame, andre lever i åbne forhold mens andre er kinky og altsammen forenes i den fantastiske livsvariation at vi alle er forskellige.

Selv de steder hvor du måske er delvist uenig vil du opdage, at bare at se tingene i nyt perspektiv kan give et frisk pust til et problem du anskuede helt anderledes tidligere, og til det formål er Majs brevkasse i hvert fald et genialt værktøj, for det er vitterligt alt fra det at leve i parforhold med børn til utroskab der bliver behandlet.

God fornøjelse med læsningen. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.