Nyheden om at 113 konkrete nazibunkers truer folkesundheden nær den jyske vestkyst burde vække til eftertanke straks. Vi fik en regering der påstod den ville være handlekraftig når åbenlyse dumheder havde fået lov til at eksistere alt for længe.
Den eneste gavn vi vist har haft var et afsnit af Olsen Banden – vistnok Olsen Banden i Jylland, hvis jeg husker rigtigt – og disse nazibunkers burde for længst være fjernet. De indeholder intet vi kan bruge til noget, og når vi normalt hører en masse indvendinger mod havvindmøller var dette et åbenlyst sted at komme i gang.
Nyheden om at formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt (R), mener man bliver nødt til at placere et ansvar for bunkerne er da glædelig. Miljøministeren burde kaldes i samråd – og det behøver bestemt ikke at vente til efteråret. Jeg er sikker på, at folketingsmedlemmer med baggrund i de påvirkede jyske kredse gerne tager denne opfordring om til at stille spørgsmål om hvorfor man i nu over 60 år har bevaret denne mindesten om de forfærdeligheder der skete under 2. Verdenskrig.
Det gælder om at få fjernet skidtet, og – om nødvendigt – kan regningen jo sendes videre til bygherrerne da der jo næppe var tilladelse til opførelsen af disse skændsler. “Hvor der er en vilje er der en vej”, og det er vist på høje tid at leve op til dette motto.
Spændende side du har!
Kig endelig forbi mig også.
Daniellahorsmark.com
Hej Daniella
Tak og ilm. Din blog ser også spændende ud, og jeg bemærkede straks du er lige så vild med Apple som jeg selv er. Det er en meget kreativ blog du har, og jeg følger gerne med.
Sig til hvis der er noget du savner her på bloggen.
Mvh
Henrik
hver mand sin holdning, uanset hvor meget man forsøger at fortrænge det hæslige som er sket er det og vil det altid være en del af danmarks historie, og man kan som ved alt andet sige for og imod.
Selv mener jeg man burde sikre sig omkring disse bunkers ved at fjerne pigtråd des lign men fjerne bunkers er jeg uenig i mener det er en god ting at folk med egne øjne kan se facts fra det hændte og må da også sige at alle her i huset har brugt en del timer med at se disse. ja man kan se film ja man kan læse bøger men at se det in real live er noget specielt , og må sige der er stor forskel på indretning osv af disse levn.
Gode argumenter, og måske tjener det et formål. Var faktisk ikke sikker på om folk gad kigge på dem.
Men enig: som minimum skal det være sikkert at være i nærheden af dem.