Prisen på grisen

Når det gælder løsning af opgaver som enten korrekturlæsning eller oversættelser, så oplever jeg nogle gange, at folk går alene efter prisen. “Prisen på grisen” er et velkendt ordsprog blandt alle. Hvad mange glemmer er, at der er forskel på kvaliteten af den gris der købes

Denne artikel handler hverken om økologi eller ej, eller om hvorvidt du bør spise gris eller ej. Det er op til hver enkelt at afgøre når de står ved køledisken.

Det er nemlig ofte sket, at folk køber noget i en discountbutik for bagefter at finde ud af, når maden skal laves, at det hakkede kød var blevet sort i bunden FØR sidste salgsdato.

Med andre ord: går du alene efter prisen får du kun det du betaler for – eller mindre.

Nej, dagens artikel er et opgør med den tankegang der siger: “Jeg kan godt nøjes med”. Tro mig: det KAN du ikke!

Hvis en bog først er gået i trykken med dusinvis stavefejl, så mister DU troværdighed. Hvis en bog indeholder alt for mange spor af dårligt engelsk, så mister du international troværdighed. Troværdigheden er dit eneste aktiv, som ingen kan tage fra dig hvis du gør et ordentligt forarbejde.

Du kan ikke sætte en lavere pris på grundigt arbejde.

En af mine favoritter blandt engelsk-dansk oversættere var Mogens Boisen, og han var en produktiv herre, som oversatte flere hundrede bøger igennem sit liv. Hver eneste af dem jeg har læst havde en UNIK stil, og det er præcis det jeg også viderebringer når jeg laver oversættelser.

Kan du finde tingene billigere? Stensikkert.

Kan du finde det lige så godt andre steder? Muligvis.

Men én ting er sikkert. Prisen på grisen ændrer sig ikke af hvorvidt folk vil prutte om prisen. Kan de finde en anden der vil løse opgaven billigere, så skal de være velkomne til at gøre det.

Du skal nemlig aldrig opgive KVALITETEN for at score en hurtig fortjeneste. Så hellere gå glip af en opgave.

Stå ved dit brand. Så holder produktet, og du kan tillade dig at sætte prisen på grisen ud fra den kvalitet du leverer i stedet for at gå på kompromis med løsningen af opgaverne i et forsøg på at kompensere for den manglende indtjening…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.