Det var en hyggelig weekend hvor jeg valgte at tage børnene med ind til Zoo. En kold weekend for den slags, men da det havde glippet i løbet af sommeren var der kun én vej, for jeg havde for længst besluttet mig for at ville se elefanternes nye vilkår.
Det er stadig en blandet fornøjelse at se Københavns Zoo. Der er steder hvor dyrene har fået bedre plads, men sandelig også steder hvor designet mangler en del. Jeg sammenligner naturligvis med udenlandske zoologiske haver, og er godt klar over udfordringen i forhold til belliggenheden midt inde i hovedstaden. Det er IKKE nemt når placeringen ikke levner ret mange muligheder for udvidelser.
Set i dét lys gør Zoo sit bedste – og det er i og for sig også helt fint.
Når ambitionsniveauet er steget som det er tilfældet kan det på sigt godt være værd at overveje om Zoo en dag skulle flyttes. Der ER brug for mere plads til både løver, tigre og elefanter. Nogle af de hjørner der er lavet hos elefanter forstærker deres alenegang, og står i stor kontrast til de dokumentarprogrammer der er vist fra udlandet. Disse store dejlige dyr fortjener mere.
Det er en stor udfordring Zoo står over for. I takt med at folk besøger andre lande vil de ligeledes kunne se kontrasten, og processen for overlevelse må kræve nytænkning. Det kan synes som en Catch-22, for på den ene side har det ligget samme sted i umindelige tider, og omvendt kunne man jo godt opdele Zoo i to filialer med bedre plads til netop de pladskrævende dyr.
Til gengæld faldt lamaerne helt klart i børnenes smag. De synes det var fascinerende at se lamaer og strudse gå omkring hinanden. For børnene så absolut en god oplevelse, så det er stadig bestemt værd at kigge forbi.
