I dag er det 241 år siden trykkefriheden blev indført ifølge Wikipedia. En frihed vi bør værne om, og sørge for bliver brugt rigtigt.
“Brugt rigtigt” tænker du måske, og undrer dig en smule over formuleringen. Det skal du såmænd ikke undre dig over, for min gyldne regel, når jeg skal forklare trykkefriheden, handler om, at vi har frihed til at sige hvad vi vil. Det er bare ikke altid klogt at sige hvad vi mener. Ord kan såre og ord kan ødelægge mere end de gavner hvis de siges i de forkerte fora.
Det kunne mange mennesker lære en del af, for der er ingen tvivl om, at de seneste års voldsomme fald i debattens tone skyldes, at alt for mange har sagt alt for meget om hvad de mente på den helt FORKERTE MÅDE. De tænkte aldrig på effekten af den måde tingene blev sagt, og det var næppe intentionen da trykkefriheden blev indført for 241 år siden.
Dengang skulle friheden være under ansvar. Straffelovsmæssigt er denne trykkefrihed stadig frihed under ansvar – men grænsen for hvornår noget er injurierende, diskriminerende eller uanstændigt har rykket sig voldsomt.
Dette vil mange se som et politisk argument, og jeg erkender da at dette indlæg skrives til udgivelse her dagen før et folketingsvalg, men sådan er vilkårene. Vi har alle en holdning til tingene, og det er netop trykkefriheden der gav retten til at sige sin mening både på tryk, i tale – og nu altså også på internet.
Vi skal sætte pris på trykkefriheden ved at tænke os grundigt om både når vi taler og skriver, og det er nok den væsentligste lektion her mens vi kan fejre, at trykkefriheden også blev indført her i landet.