Jeg har oplevet det talrige gange. Vist folk tillid, og blevet skuffet over, at en aftale burde være en aftale – men sådan er det åbenbart ikke alle der ser på det. Om det er store eller små skuffelser medvirker under alle omstændigheder til præcis den kynisme jeg altid har kæmpet imod at udvise.
Men er gentlemen’s agreements [“En aftale er en aftale”] en saga blot?
Er vi nået så langt ud, at vi ikke kan stole på vore medmennesker?
Private kan ikke længere sende efterkravs-pakker (men du kan til gengæld få lørdagspakke – forsigtig – volumen – rekommanderet og forsigtig), og således er vi ved handler via DBA eller Gul&Gratis henvist til forudbetaling. Dette fungerer så også, men hvorfor ikke muligheden for efterkrav hvor pengene betales ved levering?
Nok fordi PostDanmark har erkendt, at mange ikke opbevarer penge hjemme – både på grund af hjemmerøverier og den generelle tendens til Dankort-betaling…
Men hvorfor kan folk ikke bare erkende værdien i tillid?
Hvor ender vi henne når denne tendens får lov til at fortsætte?
Jeg synes det er sørgeligt, at princippet om, at en aftale er en aftale åbenbart er en saga blot, og ser gerne dine kommentarer med dine erfaringer…
