Kommentarer på bloggen

Jeg har i dag implementeret samme regel som på min engelske tjen penge online-blog: kommentarer lukker nu efter 90 dage. Hvis ikke du allerede har læst den engelske artikel [Comments Closing After 90 Days], kan du klikke på titlen for at læse den – åbner i nyt vindue, så du bagefter kan læse denne artikel færdig.

Der er en meget god grund til denne beslutning. Jeg bruger, som bekendt, WordPress til at køre denne blog – og det tiltrækker mange spam-robotter. Mest tydeligt var det på den engelske blog hvor Akismet fangede over 36.000 kommentarer siden bloggen begyndte. Hvis ikke jeg havde installeret Akismet var jeg ganske enkelt DRUKNET i spam…

Der er store fordele ved konstruktive kommentarer, og disse er velkomne. Når din første kommentar er godkendt kører det hele automatisk, og jeg dyrker IKKE censur her på bloggen. Det er ikke noget kriterie om vi er enige når der skrives kommentarer. Det giver netop en god debat at udgangspunkterne er forskellige, og det er en del af demokratiet at vi kan diskutere med hinanden.

Til gengæld er det ikke meningen at den dyrbare båndbredde skal bruges af hensynsløse spam-systemer, så derfor er beslutningen at der er 3 måneder hvor ordet er frit, og derefter rykker vi videre. Hvis der kommer gode debatter kan det sagtens være at jeg sætter tallet op til 180 (som svarer til ½ år), men den tager vi når det bliver aktuelt…

Alle ønskes en god søndag. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.