Utak er verdens løn

Utak er verdens løn. Det er ikke kun et ordsprog, men også et faktum. Jeg forstår ganske vel at mange efterhånden har opgivet at handle gennem DBA (Den Blå Avis), for DBA har godt nok ændret sig voldsomt med nogle af de brugere der er kommet til.

Rabathungeren er blevet ganske voldsom, hvilket en af dem der købte en tvillingklapvogn også bekræftede – og hun havde haft lignende dårlige oplevelser med folk som prutter om prisen, og vil bruge et hvilket som helst argument i et forsøg på at tiltuske sig en ekstra rabat.

Folk aftaler én pris, hvorefter de forventer at kunne skære i den aftalte pris pga en eller anden pludselig indskydelse.

Jeg kan kun sige det på én måde. Når Minolta-kameraet vi selv købte brugt er solgt så er det slut med DBA. Så hellere nyhedsgrupperne hvor folk forstår at mødes på et fornuftigt prisleje og hvor alle ved hvad det handler om…

Seneste vare var en netbook som stadig har over 1 års restgaranti og sågar plastic henover tastaturet under skærmen, som blev kaldt “slidt”. Den slags diskussioner gider jeg ikke spilde tiden på. Jeg har langt mere positive ting at involvere mig i…

En anden gang ryger tingene bare i gemmekassen, og så kan vi se om venner eller familie får brug for det. Så kan man da ad den vej glæde andre, ganske som vi fredag kunne glæde søsteren med en printer til vore niecer og nevø. Så kan de bruge tingene, og smide dem ud den dag det er kørt færdig – uden udgift, men sandelig også uden sure miner.

Utak ER verdens løn. :’-(

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.