Hvis et tilbud ikke er godt nok…

Det er sjovt at se hvordan nogle brugere reagerer nu om stunder efter DBA (Den Blå Avis) blev gratis forum for salg og bytte af brugte ting. Der ses alt fra tilsvininger til tåbelige forslag om bytte med alle mulige ting – vel at mærke hvor den som kommer med tilbud om at bytte forventer at kunne få samme pris som i en butik hvor varen købes fra ny…

Jeg vil nødig lyde som Låsby Svendsen, men en handel er i hus når BÅDE køber og sælger er enige om betingelserne for en handel – ikke før. Hvis jeg annoncerer en mobiltelefon, HTC Touch Diamond, til 600,- så er prutning ned til 350,- næppe noget vedkommende kan forvente jeg vil tage imod, vel?

Handel på DBA er ikke kun for folk i pengenød. Det kan lige så godt være, at vi blot er nogle som har ryddet op i huset.

Så kommer det sjove…
Hvis du så takker nej, f.eks. i et privat svar på en mail fordi vedkommende vil bytte en netbook med en mobiltelefon, så bliver vedkommende fornærmet fordi han ikke alene ville bytte, men faktisk ville have en plov oveni. Fra en mand som p.t. har TO mobiltelefoner annonceret, fordi vi netop HAR ryddet op i huset, og har saneret vore abonnementer så vi i dag har hver vores reserve-telefon og en ny “almindelig” Nokia med tilknyttet Duet-aftale så fruen og jeg taler gratis sammen.

Værst af alt er, at modellen E71 er en meget dårlig sag for folk med store fingre. Men lad det ligge.

Mit bedste råd til folk er at tage handler seriøst. Jeg talte med en glad kunde, som faktisk købte en dobbelt-klapvogn, som også var skuffet over publikum på det gratis DBA. Hun havde haft lignende erfaringer, og den dag i dag hilser vi såmænd på hinanden – senest da fruen og jeg var oppe for at handle ved Lidl i Slagelse. Så de iblandt os som handler fornuftigt på DBA holder sammen. Så kan resten altså vælge et andet forum. Sådan sagt rent ud er det sjovere at handle med folk som kan tåle at få et “nej tak” i stedet for på forhånd nærmest at forvente at modparten skulle føje dig i DINE ønsker.

Som sagt, en handel er først god når BÅDE køber og sælger er tilfredse. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.